Jeg kan mærke varmen fra pejsen mod mine lår, mens jeg sidder overskrævs over dig.
Du ligger på maven på det mørke, slidte egetræsbord, jeg ved du mærker bordets let ru overflade mod din krop, ved at teksturen pirrer alle dine følsomme steder.
Ilden knitrer lavmælt, nordlyset kaster grønne og lilla skær ind gennem den store glasvæg, og din ryg glinser svagt af sved og forventning.
Du er helt nøgen, armene foldet under kinden, ballerne let spændte, benene en anelse fra hinanden, så jeg kan se den lille, våde glinsende stribe mellem dine lår, du dufter af brænde, af dig selv og af sex.
Jeg har varmet blækket i en lille kobberskål over gløderne, det er næsten flydende nu, tungt og blankt som flydende nat.
Penslen er ny, mårhår, så blød, at den næsten ikke rører, kun kærtegner.
Første streg.
Fra din nakke, lige under hårlinjen, og langsomt ned langs rygraden.
Penslens kolde spids mod din varme hud, du trækker vejret skarpt ind, maven presser mod bordet, ballerne spænder op, og så skriver jeg med små, nænsomme bevægelser:
M I N F R Æ K K E K V I N D E
Hvert bogstav er et kærtegn, jeg kan næsten mærke din puls under penslen, som små elektriske stød.
Da jeg når lændehulen, stopper jeg, og lader spidsen hvile der et lille sekund for længe.
Du stønner lavt, hofterne rykker en lille smule opad, som om du vil have mig til at fortsætte længere ned.
Jeg gør det, penslen fortsætter langs din højre balle, ned i den bløde fold, helt ned til indersiden af låret, hvor huden er tynd og varm. Jeg skriver så tæt på din revne, at mit åndedrag rammer dig:
V Å D F O R M I G A L L E R E D E
Du vrider dig, presser kinden mod bordet, fingrene krøller sig. Jeg kan lugte dig nu, den søde, salte duft af din ophidselse, der stiger op i den varme luft.
Jeg lægger penslen fra mig et øjeblik, lader begge hænder glide over de våde bogstaver, smører blækket ud i lange, sorte striber, så det ligner nordlyset på din ryg, du skælver under mine håndflader, hver muskel dirrer.
Så vender jeg dig om.
Du gisper, da det kolde træ rammer din ryg, blækket klistrer mod bordet, og du ligger nu på ryggen med brysterne hævet, brystvorterne stenhårde, maven dirrende, dine ben falder ud til siderne af sig selv, og jeg ser dig, helt åben, blank og skinnende, læberne hævede og mørkerosa.
Jeg dypper penslen igen.
Først en lang, langsom streg ned over din mave, rundt om navlen, helt ned til kanten af din mørke trekant. Jeg skriver med store bogstaver, så du kan læse det selv, når du kigger ned:
M I N
Du stønner mit navn, hænderne griber ud efter mig.
Jeg flytter penslen opad, cirkler rundt om dit højre bryst, spiralen bliver smallere, indtil penslen næsten rører brystvorten:
M I N T I G E R
Så det venstre bryst, men her lader jeg spidsen hvile lige på brystvorten, drejer den langsomt, mens jeg skriver:
K O M F O R M I G N Å R J E G V I L
Du buer ryggen, presser brystet op mod penslen, og jeg hører det lille, knækkede klynk, du laver, når du er lige ved kanten.
Til sidst tager jeg telefonen, jeg fotograferer dig langsomt, fra fødderne og op, du ligger helt stille, kun åndedraget ryster dig, jeg tager et billede lige ned over maven og brysterne, hvor bogstaverne står skarpt mod din hud, et helt tæt på din fisse, kameraet ser og nyder din åbne og ventende fisse. Et foto mere af dit ansigt, øjnene lukkede, læberne adskilt, en enkelt tåre af blæk og lyst løber ned i dit hår.
Jeg vender telefonen, viser dig skærmen.
“Se dig selv, Aria, se, hvad du er blevet til.”
Du åbner øjnene, ser på billederne, og i samme sekund kommer du. Hårdt. Uden at jeg rører dig. Bare af at se dig selv som mit lærred.
Jeg smider telefonen, griber om dine lår, spreder dig helt og trænger ind i dig med ét dybt stød. Du skriger mit navn, negle i min ryg, mens blækket smitter af på min hud, på min pik, på os begge.
Vi knepper som besatte, bordet banker mod gulvet, ilden flammer op, nordlyset danser over dit ansigt.
Hver gang jeg støder ind i dig, ser jeg bogstaverne bevæge sig på dit bryst:
M I N M I N M I N
Du kommer igen, hårdere, klemmer så hårdt om mig, at jeg ikke kan holde det tilbage. Jeg fylder dig, mens jeg hvisker mod din mund:
“Nu er du mit lærred for evigt." "Og jeg maler dig hver eneste dag, jeg får lov.”
Vi ligger sådan, forenede, indtil ilden kun er gløder, indtil nordlyset blegner, indtil det eneste, der findes, er os og de ord, der nu aldrig vaskes af igen.
Erotiske noveller skrevet af Aria