- Så er det nok, Alberte! Du og Alma stiller ovre i mit hus klokken 14 til...til...SPANSKRØR!
Jeg dirrede af raseri.
Nu havde jeg fået nok!
Igen og igen havde tøsen provokeret og overskredet grænser.
Jeg havde fundet mig i for meget. Det måtte være slut!
I samme sekund som mine læber havde formuleret ordet SPANSKRØR, meldte der sig en stor usikkerhed.
For..jeg havde aldrig givet en pige spanskrør før.
At slå på nogen var imod hvad jeg stod for, personligt og pædagogisk.
Men i min magtesløshed ville jeg nu gribe til dette dette middel for at kunne bevare et mindstemål af respekt overfor pigerne.
Disciplin!
Alberte og Alma stirrede målløse på mig ligesom resten af klassens piger.
Tydeligvis troede de ikke deres egne ører.
De havde oplevet mig som imødekommende og forvekslet det med svaghed.
Tøserne havde troet, at der ikke var nogen grænser.
Og nu var der ingen vej tilbage.
Alberte, klassens dronning, havde den sidste tid været mere og mere grænsesøgende.
På alle mulige måder havde hun udfordret mig og min autoritet.
Det var ubehageligt for mig.
Jeg havde forsøgt mig med den moderne, anti-autoritære undervisningsstil som var skolens,
men jeg oplevede, at Alberte prøvede at udnytte situationen til helt at undergrave min autoritet.
Egentlig kunne jeg godt lide pigen.
Alberte var køn, velbegavet, charmerende, hurtig i replikken.
En flot og veltrænet pige, dygtig til sport og dans.
Under skoleuniformens hvide bluse pressede et par velformede, fremadstræbende faste bryster sig på.
Alberte var af gode grunde klassens dronning, som de andre piger sværmede om og prøvede at gøre indtryk på. Desværre også en overklassepige med lidt for stor selvbevidsthed og for mange arrogante manerer.
Gryden kogte over, da Alberte i en time havde hånet Marie.
Marie var fra landet, en velbegavet, men også kraftig bygget pige, der var et let offer for smarte bypiger fra overklassen.
- Se de kæmpestore patter dér. Karlene hjemme på gården vil da drukne i de yvere der, når de ligger mellem Maries ben på høloftet..hujede Alberte foran grinende veninder, mens hun pegede på Maries jader.
- Så er det nok, Alberte! snerrede jeg.
- Jamen, ville det ikke være godt også for Dem, frøken Wessel, med sådan et par kasser til en afveksling fra frøken Fischers små babsenutter?
Jeg var rasende, rødmende over antydningen over at der skulle være noget mellem min kollega og sambo, Elisabeth Fischer og mig.
Det værste var, at det var det, jeg i al hemmelighed håbede på.
Var jeg afsløret?
Men denne ydmygelse af en svagere klassekammerat og latterliggørelse af en lærer skulle den lille dame ikke slippe godt fra.
Nu skulle tøsebarnet få... i sin bare mås!
Og hendes veninde Alma, en lille medløber, der hele tiden fnisede og grinede og spillede med på Albertes chikanerier.
Dette her skulle have en ende!
Jeg skyndte mig at gå i gang med timen, men hverken eleverne eller jeg havde let ved at koncentrere os.
I frikvarteret søgte jeg hjælp hos min Elisabeth, der altså både er lærerkollega og én, jeg delte hus med.
Heldigvis bakkede hun mig op.
- Pigen har søgt grænser. Hvis der skal være cirkus, må du afgøre om du er cirkusdirektør eller cirkusklovn. Og du skal slet ikke affinde dig med at hun håner en anden pige på grund af hendes krop. det er imod alt det, skolen står for.
Overklassetøsen dér vil have godt af et par rap i sin søde lille røv.
Det eneste, der vil tage skade, er hendes stolthed...og det er nok ikke så galt.
Jeg skal nok være der og støtte dig, hvis du vil have det.
Elisabeth gav mig en opmuntrende knuser.
Hvor var hun dog dejlig og god at røre ved!
Og hendes duft...
Jeg holdt fast længe, ikke kun fordi jeg havde brug for støtte, men bare fordi jeg nød kontakten med Elisabeths bløde krop.
Andre kolleger bakkede mig heldigvis også op.
De havde med undren fulgt Albertes konfronterende og provokerende linje og mente endda, at jeg havde givet pigen for langt snor.
- Hvis du ikke gør noget drastisk, mister du kontrollen med klassen og respekten for din ledelse, sagde skolelederen brysk: - Spanskrør er ikke det bedste, det er vi enige om, men jeg tror i det her tilfælde at det er det, der skal til for at genoprette ordenen!
Inde i mit hoved kørte samtidig en meget uprofessionel tanke...nemlig en vellystig følelse af, hvordan det ville være at tvinge den smukke pige til at trække underbukserne ned og blotte sin søde numse foran mig...at se den stolte tøs ydmyget..
..åh, tanken om, hvordan Alberte skulle bukke sig ned, vende enden mod mig og afvente sin straf...mens jeg forberedte spanskrøret.
At jeg ugenert kunne betragte pigebarnets smukke baller, lade spanskrøret svirpe og trække røde striber på dem...se pigebarnets blottede teenagekusse nedenfor..
...at dominere, bestemme og ydmyge denne flotte unge kvinde...
I min fantasi havde jeg allerede klædt hende fuldstændigt af.
Det kildrede voldsomt i mit underliv.
Jeg forsøgte at skyde billederne fra mig som uprofessionelle, men de blev ved med at vende tilbage...Albertes velformede baller...og Almas nøgne, struttende æblemås også..
Tiden slæbte sig til den aftalte tid klokken 15, hvor Alberte og Alma lidt nervøse indfandt sig i lærerboligen hos Elisabeth og mig.
Elisabeth havde lovet at bistå mig. Det var godt at være to.
Jeg var på min egen måde nok lige så nervøs og hektisk som de to skolepiger, men det var dog i det mindste mig, der havde kontrollen. Og spanskrøret.
- Frøken Wessel, jeg undskylder...jeg gik for langt...kan jeg ikke nok blive fri?
Alberte forsøgte at redde sig fra straffen.
Hun skævede nervøst til spanskrøret, der lå på en stol midt i rummet.
Mærkeligt nok stimulerede det mig at se hende ydmyge sig.
Det kildede et uprofessionelt sted i underlivet.
- Nej, Alberte, min søde pige. Det nytter ikke. Du ydmygede en skolekammerat kropsligt ved at kommentere på hendes bryster og var respektløs over for mig. Det er imod alt hvad denne skole står for. Nu må du tage din straf!
Jeg vendte mig mod veninden, der rystede af nervøsitet:
- Så Alma, befalede jeg: - Træk underbenklæderne ned på din veninde!
Tøvende søgte Alma øjenkontakt med sin dronning, men der var ingen vej udenom.
Skælvende trak Alma skoleuniformen, den ternede nederdel, op om livet på Alberte, knappede underbukserne fri fra livstykket, trak dem ned og afslørede de søde pigeballer, der før havde været dækket af et ærbart stykke stof.
- Hold hendes hænder, Alma. Og du, Alberte: Buk dig!
Alberte bøjede sig og blottede sin flotte, glatte ungpigenumse.
Åh, hvor lækker og fristende!
Jeg havde mest lyst til at lægge en hånd kærtegnende på de glatte former og fortsætte ned til det let behårede venusbjerg, man anede mellem Albertes lår.
Kønslæberne trådte tydeligt frem, nu hvor tøsen bøjede sig.
En velformet kusse med mørkeblond kønsbehåring...hvor var det fristende at være en af de første, der gjorde denne smukke unge pige til kvinde.
At nogle af veninderne havde været dernede før, var jeg ikke i tvivl om, efter hvad gangvagterne fortalte om aktiviteterne på pigeværelserne omkring sengetid.
Alberte var smuk og fremmelig med flotte kvindelige former, men måske havde en klodset, bumset dreng eller en erfaren mandlig forfører allerede trukket underbukserne af tøsen og gjort det frække ved hende på det sted, hun nu blottede for mit og Elisabeths blikke?
Nu skulle det være!
Jeg hævede spanskrøret og lod det svirpe mod pigens nøgne hud!
Den tynde bambuskæp ramte ret præcist på Albertes bare mås og trak en rød stribe på den lyse hud.
Alberte gav et gisp og et lille klynk.
Jeg havde ikke slået hårdt, men ydmygelsen var i sig selv nok til at få tårerne frem i øjnene på den kønne pige.
Jeg var fyldt af ubehag og flovhed over at have overskredet mine egne grænser og slået en elev, men samtidig meldte der sig en sær og voldsom sadistisk fryd og voldsom seksuel ophidselse. På en mærkelig måde parret med ømhed og omsorg over for den unge pige.
Jeg lod spanskrøret suse..endnu en rød stribe på den lyse hud, endnu et lille gisp fra Alberte.
Det kildrede slemt i mit underliv...igen denne blanding af at have kærlighed til pigen, blandet med en voldsom erotisk ondskabsfuldhed over at påføre tøsen denne sødmefulde smerte.
Seks slag var, hvad reglementet tillod.
Seks gange susen gennem luften efterfulgt af et smæk, når det smidige, hårde træ ramte pigebarnets bløde hud.
Seks små gisp og klynkelyde fra klassens stolte dronning
Seks røde striber på Albertes frække pigerøv!
Første omgang var til ende.
Alberte rejste sig med sløret blik.
Åh, de søde tårer i de kønne, brune øjne.
Jeg havde den største lyst til at tage Albertes hoved mellem mine hænder og kysse tårerne væk...derefter kysse den smukke pige på de fristende læber..længe, varsomt og omhyggeligt...
Jeg skød tanken væk, tog en dyb indånding dybt og kommanderede: - Alma, kys striberne
Alma kiggede vantro på mig, men jeg gentog: - Du hørte mig! Kys striberne på Albertes numse.
Du var selv en del af det. Det var Alberte, der hånede Marie, men du var med.
Medløberen er lige så skyldig som den, der udfører drilleriet!
Alma bøjede sig og satte tøvende læberne mod de røde, ømme striber på Albertes fine lyse hud.
- Så, Alma, tag dine underbukser af. Alberte, hjælp din veninde.
Alma så igen rystet på mig, men jeg var ubøjelig: - Troede du, at du skulle slippe? Medløberen må også tage sin straf.
Alma så rådvild på sin veninden, men der var ingen hjælp at hente.
Alberte hjalp med at klæde hende af og snart stod også den rødhårede pige klar med nøgent underliv.
Åh, sikken sexet, struttende æblemås, det pigebarn havde, med en sød lille rødlig kussedusk, bemærkede jeg.
Almas hud var helt bleg, nærmest hvid.
Men det skulle vi snart få gjort noget ved, tænkte jeg og lo indvendigt.
- Støt hende, Alberte! befalede jeg.
Alberte tog venindens hænder og holdt hende.
Jeg lod spanskrøret suse gennem luften.
Alma gispede og peb en lille smule, da bambussen tegnede en rød stribe på pigens blege mås.
Det pirrede mig.
Igen den sadistiske fryd ved at ordne en fræk tøs.
Nu skulle hun mærke, hvem der var klassens og hendes virkelige herskerinde!
Igen det samme:
Seks gange spanskrørets svirpen gennem luften.
Seks klask og seks gange gisp og klynkelyd.
Seks røde striber på pigebarnets lyse baller.
Det kildede vildt i mig, fornemmelse af at dominere og have magten over den kønne unge pige, der nøgen og ubeskyttet var helt overladt til mit forgodtbefindende.
Elisabeth stod ved siden af, trak vejret dybt. Jeg så på hende.
Hendes læber var hævede og hun trak vejret dybt.
Hun lod en tungespids cirkle om sin mund.
Skamfulde trak pigerne underbukserne på og bragte skoleuniformerne i orden.
- Så! sagde jeg og så dem i øjnene, mens jeg kæmpede for at bevare en myndig stemme:
- Jeg håber, I har lært af det her!
- Ja, frøken Wessel, sagde de lavmælt og nejede endda, før de gik.
Elisabeth og jeg stod tavse og lidt stakåndede tilbage i stuen.
Hun fangede mine øjne og kiggede dybt i dem.
Så sagde hun:
- Blev du også våd?
Et chok...jeg var afsløret!
Elisabeth havde registreret, hvor ophidset jeg var ved seancen.
Jeg var flov - men der var også noget kildrende i at være set og genkendt.
Og jeg delte denne oplevelse med min kollega.
Hun sagde ikke noget fordømmende, det var en saglig konstatering af, hvad og hvem jeg var.
"Blev du også våd?".
Også!
"Også" ville sige, at Elisabeth havde mærket den samme forbudte følelse af sadistisk fryd ved at have smækket de nøgne pigenumser.
Elisabeth gik hen til mig, gav mig et vådt kys på munden.
Så vendte hun sig og gik ud af stuen uden at sige et ord.
Jeg stod tilbage med spanskrøret i hånden, forvirret, varm og rystende af ophidselse og med en våd fjams under nederdelen.
Hvad nu, Anne Louise, hvad nu?
Erotiske noveller skrevet af Anne Louise.