Jacob havde ikke fundet ro siden konfrontationen med Fie. Hendes ord – “Jeg vil tale med Sofie alene” – rungede i hans hoved som en advarsel, han ikke kunne tyde. Han så Sofies nøgenbillede for sig, hendes frække smil, hendes krop mod hans i en nat fyldt med blowjob, almindelig sex og anal – en storm af lidenskab, der havde vækket noget, han troede var dødt. Men skylden over at have svigtet Fie var som en kæde om hans hjerte. Han elskede hende, deres ni år sammen, deres små øjeblikke – hendes latter, hendes varme hånd i hans. Men sex med Fie var blevet rutine, kedeligt, og hans fejltræd med Sofie havde sat alt på spil. Fies nervøse latter, hendes ord, “Skal jeg være Sofie for at du kan tænde på mig?”, havde afsløret en sårbarhed, han ikke havde set før. Hendes ønske om at møde Sofie alene skræmte ham. Hvad ville hun gøre?
Mandag aften sad de i stuen, tavsheden tungere end nogensinde. Fie brød stilheden. “Jeg vil tale med Sofie uden dig,” sagde hun, hendes stemme skarp som en kniv. “Jeg skal forstå, hvem hun er, og jeg vil gøre det alene.”
Jacob stirrede på hende, hans mave knugede sig. “Fie, er du sikker? Hvad vil du sige til hende?”
“Det finder jeg ud af,” svarede hun, hendes øjne kolde, men fokuserede. “Gå en tur i morgen aften. Vær væk i et par timer.”
Han nikkede, selvom hans hjerte hamrede. Han skrev til Sofie: “Fie vil tale med dig alene. Kan du komme i morgen kl. 19?” Sofies svar kom hurtigt: “Spændende. Jeg er der.” Vedhæftet var et billede – hende i en næsten gennemsigtig top, hendes smil som en udfordring. Jacob slettede det, hans hænder rystede. Hvad havde han sat i gang?
Tirsdag aften ringede dørklokken. Fie åbnede døren, og der stod Sofie. Hun var som en vild fugl, klar til at flyve hvor som helst: en lavtaljet mininederdel i sort silke, der sad så lavt, at den næsten afslørede hendes hofter, parret med en tætsiddende, men mindre gennemsigtig top, der fremhævede hendes kurver uden at virke overdrevet. Hendes høje stiletter fik hendes ben til at se uendelige ud, og hendes mørke hår faldt i løse bølger. Hun var sensuelt selvsikker, men hendes øjne bar en antydning af noget dybere – en sårbarhed, som om hendes grænseløse natur var hårdt vundet. Jacob havde fortalt om et mislykket forhold, der havde gjort hende mere forsigtig, men også mere sulten efter livet, og det sås i hendes bevægelser – som om hun levede for øjeblikket, åben for alt.
Fie stod i døråbningen, klar til kamp. Hun havde valgt en tætsiddende, sort kjole, der huggede hendes trænede figur, hendes hår løst og glansfuldt, hendes makeup skarp – røde læber, markeret eyeliner, som en rustning. Hun var i krigshumør, hendes øjne hårde, hendes sind fyldt af vrede og nysgerrighed. Hvem var denne kvinde, der havde fået hendes mand til at glemme alt? Men under vreden var der tvivl – tanker om sin seksualitet, hun aldrig havde udforsket. Hun havde aldrig overvejet kvinder før, ikke rigtigt, men minder fra ungdommen – en venindes nærhed, et flygtigt kys på en fest – blinkede i hendes sind. *Er det noget, jeg har undertrykt?* tænkte hun, men skubbede tanken væk. “Kom ind,” sagde hun kort og gik ind i stuen. Sofie fulgte efter, hendes hofter svajede, og satte sig i en stol over for Fie.
“Du sendte nøgenbilleder til min mand,” begyndte Fie, hendes stemme som is. “Hvorfor tror du, du kan gøre det?”
Sofie lænede sig frem, hendes smil blødt, men udfordrende. “Fordi jeg ville. Jacob og jeg havde noget særligt dengang. Lørdag var bare en genoplivning.” Hun holdt en pause, hendes blik faldt. “Jeg har mistet meget, Fie. At tage, hvad jeg vil, er min måde at tage kontrol igen.” Hun flyttede sig, spredte benene en anelse, og det blev tydeligt, at hun ikke havde trusser på. Bevægelsen var følt, men ikke overdrevet, og Fies blik blev draget mod hende, hendes kinder rødmede.
Fie mærkede irritationen brænde. *Hvem tror hun, hun er?* Men der var også en uventet varme, en pirring, der forvirrede hende. *Jeg er ikke sådan. Eller er jeg?* tænkte hun, hendes hjerte hamrede. “Han sagde, vores sexliv var kedeligt. Hvad gør dig så speciel?” Hendes stemme var spids, men hendes tanker var splittet. Sofies selvsikkerhed var en provokation, der både afskyede og tiltrak.
Sofie rejste sig og gik mod Fie, hendes bevægelser langsomme. “Sex er en leg, Fie. Det handler om at slippe fri.” Hun stoppede et skridt væk, hendes parfume sød, berusende. “Du er smuk, men du gemmer dig bag din vrede. Hvad er du bange for?” Hendes øjne låste sig fast i Fies, og Fie mærkede et sug i maven. *Hvorfor kan jeg ikke bare ignorere hende?*
Fie trådte tilbage, hendes stemme hård. “Jeg er her for svar, ikke dine spil. Du tror, du kan vinde alle.” Hendes tanker var et kaos. *Jeg har aldrig tænkt på kvinder. Men hvorfor føles det så stærkt?* Sofies nærvær var som en magnet, og tanken om, at hun kunne tiltrækkes af hende, skræmte hende.
Sofie rørte let ved Fies arm, hendes fingre bløde. “Du er nysgerrig,” hviskede hun. “Hvad hvis du prøvede, hvad han prøvede?” Hun lod en finger glide langs Fies kjole, og Fies ånde blev kort. *Nej, det var det her ikke meningen,* tænkte hun, men hendes krop reagerede. Sofies blik, varmt og insisterende, holdt hendes fast, og da hendes hånd gled mod Fies talje, gispede Fie. “Stop… nej… vent…” mumlede hun og trådte væk, hendes hænder rystede. Hun så væk, hendes tanker i oprør. *Jeg burde smide hende ud. Men vil jeg det?* Hun tænkte på Jacob, på hans svig, men også på Sofie – hendes selvtillid, hendes varme. *Er det her en del af mig?* Hun vendte sig mod Sofie, hendes stemme lav. “Hvorfor gør du det her?”
Sofie smilede, men hendes stemme var blødere. “Fordi jeg ser noget i dig. Noget, du måske ikke engang ser selv.” Hun trådte tættere på, men stoppede, hendes øjne søgte Fies. “Er du sikker?” spurgte hun, hendes stemme næsten forsigtig, som om hun gav Fie en sidste chance for at sige nej. Fie åndede tungt, hendes tanker en storm. *Jeg er ikke sådan en. Men hvad hvis jeg er?* Hun tøvede, men så nikkede hun svagt, hendes beslutning som en dør, der åbnede sig.
Sofie kyssede hende, blødt i starten, en invitation. Fie stivnede, men skubbede ikke væk. Kysset blev dybere, og Fies hænder endte på Sofies hofter, hendes fingre greb om silken. *Hvad laver jeg?* tænkte hun, men hendes krop gav efter. Sofie guidede Fie mod sofaen, trak hendes kjole op, afslørede hendes lår. Sofies fingre gled under hendes trusser, hendes berøringer præcise, og hun knælede, hendes tunge fandt Fies klitoris, cirklede langsomt, før hun blev mere insisterende. Fie stønnede, hendes hænder greb om Sofies hår, hendes tanker kaotiske. *Det her er ikke mig. Men det føles…* Nydelsen overdøvede alt, og hun nåede klimaks, hendes ben rystede, hendes støn fyldte rummet.
Sofie kyssede sig op til Fies læber, deres tunger mødtes. “Din tur,” hviskede hun, og trak sin top af, hendes mininederdel fulgte. Fie, åndeløs, udforskede Sofies bryster, hendes brystvorter, forsigtigt. Sofie stønnede, guidede Fies hånd mod hende, og Fies fingre bevægede sig, først genert, derefter modigere. *Jeg har aldrig… men det føles rigtigt.* Sofie satte sig overskrævs på Fies ansigt, og Fies tunge udforskede, hendes sult voksede. Sofie nåede klimaks med et råb. De fortsatte, skiftede stillinger, Sofie brugte fingre og tunge til at bringe Fie til endnu et højdepunkt, kyssede hendes lår, hendes mave. Fie lod sine fingre glide dybere, hendes tunge fulgte, og Sofies støn blev gispen, indtil hun nåede endnu et højdepunkt. De udforskede hinanden, indtil de var udmattede, deres støn ebbede ud.
Da Jacob kom hjem, stoppede han brat i stuen. Fie og Sofie sad på sofaen, begge nøgne, deres kroppe røde af varmen. Sofies hånd hvilede på Fies lår, hendes smil blødt, men med en sårbarhed, som om hun vidste, hun havde rørt noget skrøbeligt. Fie så op, hendes øjne blandede mod og usikkerhed. “Jacob,” sagde hun, hendes stemme rolig, men skælvende. “Du er hjemme.”
Jacob frøs, sved perlede på hans pande, hans blik flakkede mellem Fies bryst og hendes øjne, hans hals strammede, som om han ville skrige, men ikke kunne. *Hvad… hvem er hun nu?* tænkte han, hans tanker et kaos af chok, forvirring, forræderi. Sofies nøgenhed var et slag, men Fies blik – ikke kun vredt, men forandret – ramte hårdest. *Hun er ikke kun vred. Hun er forandret.* “Hvad sker her?” stammede han, hans stemme brækkede.
Sofie lo, men lyden var blød. “Vi talte. Og mere.” Hun rejste sig, hendes bevægelser elegante, og samlede sit tøj. “I har noget at tale om.” Hun kastede et blik mod Fie, anerkendende, og gik mod døren.
Fie så på Jacob, hendes blik uudgrundeligt. “Jeg ville forstå, hvad du så i hende. Nu ved jeg det. Men det ændrer ikke, hvad du gjorde.” Hun tøvede, hendes stemme faldt. “Jeg ved ikke, hvem jeg er lige nu, Jacob. Jeg har brug for tid til at finde ud af, hvad det her betyder – for mig, for os.” Hun rejste sig, hendes skulder strejfede hans, og gik mod soveværelset. “Jeg ved ikke, hvad der kommer næste, men jeg skal finde mig selv først.”
Jacob stod alene, hans hjerte hamrede. Sofies duft hang i luften, men det var Fies ord – “Jeg skal finde mig selv først” – der brændte. Deres ægteskab var en tråd, der kunne knække. Hans hånd rørte sofaen, hvor Fie havde siddet, nu tom. Han så på deres bryllupsbillede – hendes smil, hans arm om hende – og frygten for at have mistet hende var som en knude i brystet. *Jeg må kæmpe for hende,* tænkte han, *selvom det betyder at acceptere, hvem hun er nu.* Men hvordan? Fie skulle udforske en ny side af sig selv, og han måtte finde en måde at genvinde hendes tillid – eller risikere at miste hende for altid.
Erotiske noveller skrevet af _anonymous_