Drengene ved poolen
INTRODUKTION
En sommer. En pool. To unge mænd med sult i blikket og nysgerrighed i kroppen. Jeg havde ikke planlagt noget – men deres blotte nærvær vækkede noget i mig, noget længe slumrende. Små blikke blev til berøringer, samtaler til bekendelser, og snart flød begæret frit mellem os. Det begyndte med varme dage og våde bade. Det endte med noget langt mere intenst. Det her er historien om lyst, leg og den frihed, vi kun tør tage os, når alt omkring os emmer af sol og hud og tid.
NOVELLEN
Jeg havde aldrig forestillet mig, hvor meget jeg ville komme til at elske den pool. Den var egentlig anlagt mest for syns skyld – en luksuriøs prik over i’et på huset, jeg havde købt efter skilsmissen. Men det var først, da sommeren for alvor satte ind, at jeg opdagede dens sande værdi.
Det begyndte ganske uskyldigt. Naboens drenge, Jonas og Mads, spurgte en dag, om de måtte hoppe i, mens jeg alligevel var på arbejde. Det var jo bare varme dage, teenagere med ferie og en tom pool. Jeg sagde ja uden at tænke nærmere over det.
Men jeg kom tidligt hjem en fredag. Og der lå de – solbrune, svedige, grinende og halvt nøgne. Jonas med vanddryppende hår klistret til panden, Mads i stramme badeshorts, der ikke skjulte meget, når de blev våde. De lo, plaskede, skubbede hinanden i vandet. Der var en intens, uforstilt frihed over dem – sådan som unge mænd har den, før verden gør dem for selvbevidste.
Jeg satte mig med et glas hvidvin på terrassen, skjult bag mine solbriller. Det føltes næsten skamløst, men også… levende. De anede det ikke. Eller måske gjorde de – måske var det netop derfor, de blev ved med at komme tilbage.
Og de kom igen. Igen og igen. Nogle gange alene. Andre gange med venner. Nye unge kroppe, lattermilde, selvsikre, uimodståelige i deres dovne dovenskab og legesyge energi. Jeg begyndte at glæde mig. Til eftermiddage med lyden af vandplask og rå latter. Til de små rituelle pauser, hvor de lå og tørrede i solen, og jeg kunne nyde… alt.
Der var en særlig dag – og jeg husker den tydeligt – hvor Mads havde taget en ny fyr med. En mørkhåret, lidt ældre type. Slank og stærk på samme tid, med et blik, der strejfede mit, da han tog T-shirten af. Og blev liggende. Bare lidt for længe.
Jeg blev siddende. Som altid. Vinen sved i glasset. Men noget i luften føltes anderledes den dag. Tættere. Varmere. Som om det var mig, der snart skulle smide tøjet og træde ned i deres verden.
En eftermiddag var varmen så intens, at selv skyggen føltes som en ovn. Jeg gad ikke klor-duften i badekåben, og hvorfor skulle jeg egentlig skjule noget? Jeg havde huset for mig selv, og poolen var jo min. Så jeg smed alt tøjet og gled nøgen i vandet.
Det var en nydelse, jeg havde savnet uden at vide det – at være nøgen under solen, føle vandet glide op over maven, brystet, skuldrene. Frihed, ren og skær. Jeg svømmede et par baner, trak mig op og lod solen tørre mig mens jeg sad på kanten med fødderne i vand. Jeg var ligeglad med, om naboen kunne se – eller hvad de i så fald tænkte. Jeg havde intet at skjule.
Dagen efter dukkede Jonas og Mads op igen. Jeg var allerede i vandet, og nøgen, som dagen før. De tøvede lidt, grinede, kiggede hinanden an. Jeg mærkede deres blikke, selv under overfladen. Da jeg steg op af poolen og gik over til håndklædet, kunne jeg se, hvordan Mads kiggede hurtigt væk – og så tilbage. Jonas smilede. Ikke ubehageligt. Men… nysgerrigt.
”Er det sådan noget voksen-noget, eller er du bare nøgen for sjov?” spurgte han med et grin og sparkede skoene af.
”Det er jo min pool,” sagde jeg og trak lidt på skuldrene. ”Man skal gøre, hvad der føles godt. I kan da også bare smide bukserne – det er ikke ligefrem nogen offentlig svømmehal. Og vi er jo skabt ens.”
De lo. Kiggede igen på hinanden. En blanding af drengestreger og spirende frækhed, den slags der ligger lige mellem leg og lyst. Så tog Jonas et skridt frem, løftede blikket mod mig og sagde:
”Det er måske ikke nogen dum idé.”
Og med et ryk trak han sine badeshorts ned og hoppede nøgen i. Vandet sprøjtede, Mads skreg grinende, og sekunder efter fløj også hans shorts gennem luften. De svømmede rundt som sæler, pjaskede og konkurrerede om, hvem der kunne holde vejret længst – men nu med en ny, mere ladet stemning i luften.
Deres nøgenhed var ikke længere bare tilfældig. Den var bevidst. Og deres blikke søgte mine, oftere end før. Lidt længere. En antydning af noget uudtalt – en gensidig forståelse, eller måske bare en spirende frækhed, som kun kunne vokse i den varme, lyse, uimodståelige sommer.
Og jeg nød det. Hver eneste dråbe af det.
Det var som om de havde vænnet sig til min nøgenhed. Og mere end det – som om den smittede af. De kom oftere nu, også når jeg allerede var i vandet, og de tænkte ikke længere over at smide tøjet. Deres naturlighed fascinerede mig. Der var noget uimodståeligt ved deres ungdommelige uforfængelighed – den måde de grinede, løb, skubbede hinanden, uden skygge af skam.
Når de løb rundt om poolen, våde og solbrune, med deres unge, spændstige kroppe i bevægelse, kunne jeg ikke tage øjnene fra dem. De drev hinanden til at lege vildere og mere frygtløst, og det blev sværere og sværere for mig at skjule, hvor meget jeg nød det.
Det bedste var næsten, når de sad på kanten – slappe, solglinsende og ubekymrede. Benene i vandet, overkroppe, der dampede i solen, og alt andet lige der, foran mig. Som serveret. Jeg lå ofte halvt i vandet og lod som om jeg døsede, men mit blik vandrede. Op ad lårene. Mellem dem. Ingen af dem skjulte sig – tværtimod virkede det, som om de satte sig lidt mere bredt, strakte sig lidt mere, da de opdagede, jeg kiggede.
Jonas var lidt mere drenget, lyshåret, med en rank, veltrænet krop – lidt hår omkring brystvorterne og ned langs maven, lyst og tæt. Mads var mørkere, tættere bygget, og med en mere udtalt kropsbehåring, som jeg fandt uventet ophidsende. Begge var tydeligvis vant til at svømme og træne. Deres skuldre og rygge var stærke og glatte, men der var noget næsten erotisk ved kontrasten mellem det strømlinede og det naturligt behårede. Det gjorde dem voksne – og alligevel stadig unge nok til, at deres energi var ubekymret, ufiltreret, ja, næsten uskyldig i sin frækhed.
Jeg havde altid været tiltrukket af unge mænd. Den kraft, de bar med sig – som endnu ikke helt var tæmmet. Jonas og Mads var noget særligt. Ikke kun fordi de var naboens sønner. Men fordi de virkede… nysgerrige. Åbne. Måske ikke bevidst – men på en måde, der satte noget i brand i mig.
En dag spurgte Jonas mig, mens han tørrede sig:
”Synes du egentlig ikke, at det er mærkeligt, at vi bader nøgne her?”
Jeg smilede og svarede roligt:
”Næh. Jeg synes, det er naturligt. Faktisk synes jeg, det er ret smukt.”
Han nikkede langsomt, og der var noget i hans blik – noget, der sagde, at han forstod mere, end han lod som om. Måske var det bare sommerens varme. Måske var det begyndelsen på noget andet.
Vi lå alle tre og døsede i solen. Jonas havde lagt sig på maven, hans våde, bare krop glinsede i eftermiddagslyset, og Mads sad på kanten med fødderne i vandet, lænet lidt tilbage på armene. Jeg lå halvvejs nedsunket i poolen, med hagen på kanten, da spørgsmålet pludselig kom:
“Er du egentlig bøsse?”
Det blev sagt helt nøgternt. Ikke provokerende. Ikke nervøst. Bare nysgerrigt. Jeg kiggede op og mødte deres blikke.
“Jeg er biseksuel,” svarede jeg roligt. “Jeg er sammen med både kvinder og mænd. Det har aldrig været enten-eller for mig. Det handler mest om, hvem jeg tiltrækkes af.”
De sagde ikke noget med det samme, men kiggede på hinanden. Jonas løftede et øjenbryn og lænede sig lidt nærmere Mads. De hviskede sammen i et par sekunder, og jeg kunne ikke lade være med at smile over deres halvskjulte fascination.
“Er det noget, du altid har vidst?” spurgte Mads så, med et blik, der var mere nysgerrigt end dømmende.
“Ikke altid,” sagde jeg ærligt. “Men jeg fandt ud af det i god tid til at nyde det. Og det gør jeg stadig.”
Jonas grinede lidt, halvt forlegent, halvt frækt.
“Så… du synes også, fyre kan være lækre?”
Jeg nikkede og lod blikket hvile lidt længere på ham, end jeg plejede.
“Absolut.”
Det var som om luften blev lidt tungere. Ikke anspændt. Bare mere… ladet. Der gik nogle sekunder, hvor ingen sagde noget, men meget blev tænkt. Mads havde lagt sig ned på ryggen nu, stadig nøgen, og hans blik vendte sig mod himlen – men hans hånd hvilede faretruende tæt ved sit skridt, ved den smukke unge pik og de fyldige varme nosser.
Jonas sad lidt og så ud som om han ville sige mere, men tøvede. Jeg lod dem være i stilheden. Det virkede, som om de havde noget at tygge på. Så sagde Jonas lavt, som til sig selv:
“Det er egentlig ret spændende…”
Og Mads svarede:
“Ja… man bliver lidt nysgerrig.”
Jeg rejste mig langsomt op af vandet, lod vandet dryppe fra min krop og tørrede mig stille i solen, uden hast. De fulgte bevægelsen med øjnene, tydeligt optaget. Der var ikke længere nogen leg uden understrøm. De vidste det. Og jeg vidste, at noget var i gang med at forandre sig.
Det var tydeligt at de to studerede min krop, og ikke mindst min pik. En fyldig en af slagsen, som har stor erfaring – måske især med mænd af min slags.
Det blev en vane, næsten et ritual. De kom forbi om eftermiddagen, smed tøjet uden at tænke over det, hoppede i vandet, og vi endte med at ligge og snakke – afslappet, svedige af solen, afkølede af poolen. Det var dér, deres spørgsmål begyndte at blive mere personlige. Ikke bare om min seksualitet, men om mine oplevelser. Hvad jeg havde prøvet. Hvem jeg havde været sammen med. Hvordan det havde været.
“Er det anderledes, når det er med en fyr?” spurgte Jonas en dag, mens han lå på ryggen og lod solen ramme hele kroppen. Han kiggede ikke direkte på mig – bare op i luften, som om det var et hvilket som helst spørgsmål.
“Ja og nej,” svarede jeg roligt. “Det afhænger af personen. Men der er noget særligt ved at være sammen med én, som kender kroppen på samme måde. Som ved, hvor følsomt noget er, uden man behøver forklare det. Og ja, jeg kan sgu godt lide en lækker pik.”
Mads havde vendt sig om på siden og betragtede mig lidt. Der var noget åbent i hans blik. Noget søgende.
“Så det tænder dig – mænd?” spurgte han.
Jeg nikkede. “Ja. Men også kvinder. Det handler ikke så meget om køn for mig, mere om energi. Kemi. Nærhed.”
De nikkede begge. Men der var et forbehold i deres tavshed. En spænding. Og så, et par dage senere, efter at vi havde spist lidt vandmelon og lå og dovnede i skyggen, vendte spørgsmålet tilbage:
“Hvad med jer? Har I nogensinde prøvet noget… altså med fyre?”
De kiggede hurtigt på hinanden. Smilet forsvandt et øjeblik. Der blev stille. Jeg kunne mærke, at jeg havde ramt noget. Noget virkeligt. Og alligevel så de ikke væk. Mads trak vejret dybt og sagde:
“Altså… vi har da leget lidt. Bare os to. Du ved brødre med lyster – det kan noget.”
“Ikke noget stort,” tilføjede Jonas hurtigt. “Bare… noget der sker. Når vi keder os.”
“Og når vi er nysgerrige,” sagde Mads lavmælt. “Det føles faktisk ret dejligt. Lidt mærkeligt først, men… også meget naturligt.”
Jeg smilede stille. Det krævede mod at sige det. Især sådan, direkte til mig. Der lå en fortrolighed i deres stemmer, en tillid, som jeg følte mig beæret over at få.
“Det lyder ikke mærkeligt for mig,” sagde jeg blidt. “Tværtimod.”
Der kom et lille smil fra Mads. Han så væk, som om han mærkede varmen på en ny måde. Jonas så direkte på mig.
“Så… du synes ikke, det er forkert?”
“Overhovedet ikke. Jeg synes, det er smukt, at I kan være så åbne med hinanden. Mange voksne tør ikke engang det.”
De sagde ikke mere lige dér. Men noget i deres blikke havde ændret sig. Som om noget var blevet tilladt. Eller tændt.
Jeg trængte til en pause. To uger under sydens sol, væk fra hverdagens rytmer. Jeg havde efterladt huset i perfekt stand, og sagt til Jonas og Mads, at de bare kunne bruge poolen, som de plejede. ”Gør som I vil – bare pas på jer selv og vandet,” havde jeg sagt med et smil.
Men jeg havde glemt én detalje. Kameraet.
Da jeg en sen aften sad på hotelværelset med et glas vin og rodede med mobilen, fik jeg en notifikation: Bevægelse registreret ved pool området. Jeg trykkede nysgerrigt – og op kom et videoklip. Der var de. Mine drenge.
Solen stod lavt, det var tydeligvis sent på eftermiddagen. De havde været alene, måske i timevis. Nøgne, som de var blevet vant til, men mere frie nu. Ingen voksen i nærheden. Og deres leg… havde ændret karakter.
Mads stod på kanten, vandet dryppede fra kroppen, mens Jonas svømmede hen og greb fat om hans lår. Det var ikke bare venskabeligt. Det var dristigt, udfordrende. Mads lo, men blev stående, og Jonas’ hånd gled lidt længere op, før han pludselig trak ham med i vandet. De tumlede rundt som to delfiner i brunligt sollys – tæt, kropsligt, glidende mod hinanden, som om deres hud ikke havde nogen grænser mere.
Jeg sad som tryllebundet. Videoen var sløret i skyggerne, men tydelig nok. Der var ingen tvivl: De rørte ved hinanden på måder, man ikke længere kunne kalde venskabelige. Ikke bare tilfældige berøringer. Der var lyst i bevægelserne. Og tryghed. Og nysgerrighed, båret af den tillid, jeg kendte fra dem.
I den næste optagelse sad de på kanten, tæt sammen, nøgne og fugtige, skuldre mod skuldre. Jonas lænede hovedet mod Mads’ skulder, og Mads lagde sin hånd på Jonas’ lår. De sagde ikke noget – men deres blikke, deres smil… det sagde alt.
Jeg så den samme sekvens tre gange. Og derefter den næste. Og næste. Min mave sitrede, hånden hvilende på mit lår, og jeg kunne mærke, hvordan mit begær voksede med hver optagelse. Jeg var ikke dér – men jeg så. Og jeg havde aldrig ønsket mere at være hjemme.
Da jeg fløj hjem to dage senere, var det med en sitrende varme i kroppen. Ikke kun på grund af solen. Jeg vidste, at noget var sket mellem dem, mens jeg havde været væk.
Og jeg vidste, at vi snart ville se hinanden igen.
Lufthavne har altid virket sterile på mig. For store, for hvide, for fulde af ventende kroppe i stivnet transit. Men den her gang var jeg alt andet end frakoblet. Jeg sad med ryggen mod vinduet, med en flaske vand foran mig og mit hjerte bankende under skjorten.
Endnu en notifikation. ’Bevægelse omkring poolen’. Jeg smilede allerede, før jeg trykkede. Selvfølgelig var det dem.
Og det var det.
Jonas og Mads var tilbage. Mere solbrune, mere afslappede, mere… intime. De havde tydeligvis vænnet sig til haven, til poolen, til hinanden. Denne gang var det ikke bare leg.
De stod tæt på fliserne, krop mod krop, og kyssede hinanden – først prøvende, så mere grådigt. Der var noget ømt og søgende i deres bevægelser, men også en tryghed, som kun kan komme af tillid. Mads lod hænderne glide ned over Jonas’ ryg, ned over ballerne. Jonas pressede sig mod ham. Kameraet fangede vinklen perfekt.
Så faldt de ned i liggestolen, stadig viklet ind i hinanden. Jonas lagde sig på ryggen, og Mads sank ned mellem hans ben, med blikket hævet mod ham. Og uden tøven begyndte han at tage ham i munden.
Jeg stivnede.
Det var et vidunderligt syn – deres rytme, deres tillid, den måde Jonas’ hånd gled ind i Mads’ hår, som om han både guidede og takkede. Jeg kunne se hvordan hans mave spændte, hvordan hans ben begyndte at ryste en smule – og hvordan Mads tog imod det hele, roligt, som om han havde ventet på det.
Sekunder efter byttede de. Jonas gik på knæ mellem Mads’ lår, med en næsten ærefrygtig ømhed i hænderne. De kendte hinandens kroppe nu. Nysgerrigheden var blevet til lyst – og lysten til hengivenhed.
Og så, to vidunderligt unge, vidunderligt ukontrollerede udløsninger – næsten samtidig. Lydløse, men fulde af kraft. Mads lo lavt og lænede sig op mod Jonas, og de blev bare liggende dér. Svedige. Udmattede. Smilende. Som to unge elskere, der ikke anede, at nogen så på.
Jeg kunne ikke blive siddende længere. Min pik var hård som stål og pressede mod bukserne, og mit åndedræt var allerede ujævnt. Jeg rejste mig og gik direkte mod toilettet, uden at se mig tilbage.
Dér, i det lukkede, sterile kabinerum, lænede jeg mig op af væggen, trak bukserne ned og åbnede optagelsen igen. Og med et suk – og en sitrende, umulig nydelse – lod jeg mig glide ind i det, de delte. De anede ikke, at jeg var med dem.
Men jeg var. Og jeg kom med dem. Lydløst. Dæmpet. Med hjertet hamrende, og kroppen svedende, selv i airen.
Da jeg trådte ud i lufthavnens lys igen, følte jeg mig på én gang skyldig og lykkelig. Og helt klar til at komme hjem.
Jeg var landet aftenen før og havde knap pakket ud. Kroppen var stadig varm efter rejsen, solbrændt og træt på den rare måde. Jeg havde taget et par glas vin ved frokosttid, og nu lå jeg på en liggestol ved poolen, kun iført en tynd kimono, som gled let op over lårene, når jeg bevægede mig.
Luften dirrede. En tung, sommermættet stilhed. Jeg blundede lidt, med ansigtet mod solen, da jeg hørte den lille, velkendte metalliske lyd fra havelågen. Jeg åbnede øjnene og så Jonas.
Alene.
Han havde ingen taske med. Ingen håndklæde. Bare et par løse shorts og en hvid tanktop, som allerede klæbede lidt til hans krop af varmen. Han så sig omkring og smilede, da han fik øje på mig.
”Velkommen hjem,” sagde han med en lav stemme og gik hen mod mig.
”Tak,” sagde jeg og satte mig halvt op i stolen. ”Du ser… godt ud.”
”Det gør du også,” sagde han og lod blikket glide over mig. ”Du ser afslappet ud.”
”Mmm. Vinen hjælper,” sagde jeg med et skævt smil og hævede glasset lidt.
Han satte sig på kanten af poolen, tæt ved mine fødder, og dyppede dem i vandet. Stilheden mellem os var ikke tom – den var ladet. Vi vidste begge to, at noget var anderledes nu. Mere åbent. Mere tilladt.
Jonas så på mig. Lidt længere, end han plejede. Og så sagde han:
”Vi… vi brugte poolen meget, mens du var væk.”
”Det har jeg hørt,” sagde jeg roligt og kiggede direkte på ham.
Han frøs et øjeblik. Og så – måske et glimt af generthed, men også noget andet i hans blik. Mod.
”Du så det?”
”Jeg fik notifikationer. Kameraet optager, når alarmen er sat til.” Jeg holdt en lille pause. ”Jeg kunne ikke lade være med at kigge.”
Han så væk et sekund, men hans smil voksede. Rødmen bredte sig over hans kinder, men han virkede ikke utilpas. Tværtimod.
”Hvad så du?” spurgte han.
”Alt,” sagde jeg ærligt. ”Og jeg… nød det.”
Jonas nikkede langsomt. Og så rejste han sig, uden hast, og gik hen til mig. Stille. Som om han havde besluttet noget. Han satte sig på huk ved siden af liggestolen, lagde en hånd på mit ben. Bare én. Men den brændte som ild.
”Det var lidt for spændende,” sagde han lavt. ”Vi kunne ikke lade være.”
”Det forstår jeg godt.”
Han lod hånden glide op ad mit lår. Kimonoens stof gled til side. Jeg gjorde intet for at stoppe ham. Tværtimod. Jeg åbnede benene lidt. Nok til at vise, at jeg var klar.
Hans hånd bevægede sig videre, op mod mit inderlår, mod varmen mellem mine ben. Jeg var allerede hård, bankende. Han så ned på mig, næsten med ærefrygt.
”Du tænder på os,” sagde han lavt.
”Meget.”
Han lænede sig ind, og jeg mærkede hans ånde mod mit bryst, før han kyssede mig – blidt, prøvende. Så gled hans hånd op og greb om mig. Han holdt mig et øjeblik, som om han lige skulle tage det ind. Så begyndte han at bevæge hånden, langsomt, nysgerrigt. Og derefter bøjede han sig ned og tog mig i munden.
Det var intenst. Hans mund var varm og ivrig, ikke perfekt – men ægte. Jeg stønnede lavt, lænede mig tilbage og lod hovedet glide mod stolen. Hans læber, hans tunge, den måde han brugte hænderne samtidig – det var som om han havde fantaseret om det før.
Jeg lagde hånden i hans hår, guidede ham lidt, uden at presse. Han kiggede op på mig med øjne, der glimtede af lyst. Der var ingen tvivl nu – han ville det her.
Og jeg kunne ikke holde mig længe. Min krop havde ventet. Lysten havde bygget sig op hele ferien. Og nu – i hans mund, med solen over os og stilheden omkring – lod jeg det komme. Kraftfuldt. Dybt. Og han tog det hele. Roligt. Som om det var helt naturligt.
Da han rejste sig igen, smilede han skævt og tørrede sig om munden.
”Så… velkommen hjem,” sagde han.
Jeg trak ham ned til mig, lagde en hånd på hans ryg, og lod ham mærke min varme, min taknemmelighed. Og kyssede ham let på munden.
”Det er godt at være hjemme,” sagde jeg. Og jeg vidste, det her var kun begyndelsen.
Solen stod lavt over haven, og luften var tung af den slags varme, der får huden til at dirre, allerede inden man bliver rørt. Jeg sad i den samme liggestol, den samme kimono løst bundet om livet, med et glas kølig hvidvin i hånden. Men mit blik var fastlåst, da de to trådte ind ad lågen.
Jonas først, smilende, selvsikker. Mads lige bag ham – lidt mere afventende, men med et blik, der afslørede, at han vidste præcis, hvad der skulle ske. De var begge i shorts, og begge tydeligt opstemte. Jonas’ stivhed var ikke til at overse, og Mads’ blik gled ned over min krop, før han så op med et halvt smil.
“Er det ok vi smider bukserne – også selvom vi er lidt opstemte?” sagde Jonas med et glimt i stemmen.
“Det er mere end ok,” svarede jeg og trak kimonoen til side. De stivnede begge i døren til terrassen, da de så mig. Jeg var allerede halvvejs klar – hård, afslappet og tydeligvis mere end modtagelig.
Der gik ikke mange sekunder, før de smed shortsene. To unge, nøgne kroppe i sensommerlyset. Mads var mere fyldig, tæt, flot behåret over brystet og nedefter. Jonas mere markeret, rank og spændt i musklerne. Begge havde de ungdommens hårde stolthed stående foran sig.
“Vi vil gerne mere med dig,” sagde Jonas, trådte et skridt nærmere. “Altså hvis du også vil.”
Jeg smilede. “Det vil jeg.”
Og så kom de tættere. Først Jonas, der satte sig på hug mellem mine ben og lod sin hånd glide op ad mit inderlår, mens hans blik søgte mit. Jeg lagde hånden i hans hår, trak ham blidt nærmere, og snart mærkede jeg hans varme læber omkring mig igen – denne gang mere selvsikkert, mere hengivent. Hans mund arbejdede i lange, bløde bevægelser, og hans hænder gled op over mine lår, mine hofter.
Bag ham satte Mads sig på knæ ved min side og begyndte at kysse min brystkasse, min hals. Hans hænder var stærke, trygge, og hans ånde var varm mod min hud. Da jeg vendte hovedet og kyssede ham, tog han imod det med en overraskende ømhed – en sulten, ungdommelig nysgerrighed blandet med ren lyst.
Jonas trak sig lidt tilbage og sagde lavt:
“Vil du… røre os også?”
Jeg lod hånden glide ned, først til ham – fast, glat, varm. Han stønnede svagt ved min berøring. Så til Mads, som allerede var begyndt at bevæge sig mod mit skridt, næsten instinktivt. De var ivrige, men også opmærksomme. Lystne og modtagelige.
Snart lå vi alle tre på fliserne omkring, i en sanselig strøm af varme, hud og begær. Jeg kyssede dem begge – lod tunger mødes, lod hænder glide og berøre, udforske, tænde. Vi skiftedes – Jonas slikkede Mads, mens jeg kærtegnede hans krop. Mads lå med hovedet i mit skød, mens Jonas pressede sig op mod min ryg. Alt flød. Alt var tilladt.
Vi nåede højdepunktet næsten samtidig. Jonas kom i min hånd, stønnende mod mit øre. Mads lod det sprøjte ud over maven og brystet, mens jeg knugede ham tæt. Og jeg selv – slap mig løs midt i deres varme, i deres ivrige berøringer, med kroppen rystende og sindet badet i ekstase.
Efterfølgende lå vi nøgne på terrassen og svedige. Deres kroppe mod min. Ingen sagde noget i flere minutter. Bare vejrtrækning. Smil. Let latter. Tryghed.
Jonas løftede hovedet og så på mig.
“Det her… det var forhåbentlig ikke sidste gang, vel?”
Jeg rystede stille på hovedet og smilede.
“Ikke hvis det står til mig.”
“Vil du kneppe os begge… eller må vi prøve at kneppe dig?”
Jonas sagde det med en blanding af dristighed og ægte nysgerrighed. Mads stod lige bag ham og smilede – lidt genert, men med blikket tændt. De var unge, men ikke dumdristige. De spurgte, fordi de ville – og fordi de havde tillid.
Jeg så på dem, på deres blottede kroppe, på de stive tegn på deres ophidselse, og svarede ærligt:
“Ja, hvis I har lyst til den type leg… så meget gerne.”
Det blev aftalt til aftenen efter. Et påskud om en ’filmaften’ – de kendte min hjemmebiograf, de havde været der før. Mørke, lædersæder, dæmpet lys og lydisolering. Men denne gang var der ingen skåle med popcorn. Ingen trailer. De kom med glimt i øjnene og tænding i kroppen.
Filmen nåede knap at starte, før Jonas lagde hånden på mit lår. Mads var allerede kravlet over i sædet ved siden af og kyssede min hals, mens hans hånd fandt vej ned over min mave. Jeg tændte og rummet blev fyldt med lyden af vejrtrækninger og berøringer.
Vi rejste os, lod tøjet falde uden hast. Der var intet hastværk – bare begær. Kroppe, der kendte hinanden, men stadig havde alt at opdage.
Jeg satte mig i det brede midtersæde, og de kom hen til mig – én på hver side, begge nøgne, spændte. Vi kyssede – først langsomt, så dybere. Deres hænder gled over min krop, min brystkasse, mit lår, og min hårde pik. De tog mig i munden igen – skiftedes, samarbejdede, grinede lavt mellem hinanden, som to drenge i et fælles eventyr. Mads holdt om mit skaft, mens Jonas tog spidsen i munden og lod tungen kredse, og så byttede de.
Jeg lod hånden glide mellem deres baller, mærkede hvordan de begge spændte og gav efter. De havde forberedt sig – det kunne jeg mærke. Glatte. Bløde. Klar til at blive taget. Klar til at tage imod.
“Vil du… tage os begge?” spurgte Jonas lavt. Hans blik var stadig respektfuldt. Men liderligt. Utålmodigt.
“Ja,” sagde jeg. “Men én ad gangen.”
Jeg fandt glidecremen frem fra en skuffe – jeg havde tænkt, det kunne ske. Jonas lagde sig først på knæ, med brystet mod sædet, og jeg stillede mig bag ham. Mads satte sig foran ham og kyssede ham, mens jeg pressede mig ind, langsomt, tålmodigt, følende. Jonas stønnede lavt, hans fingre greb fat i sædebetrækket, mens han skubbede sig tilbage mod mig. Tog imod mig. Tog mig.
Jeg kneppede ham med rytme og varme. Hans krop var ung, stærk, spændt og dog åben. Mads kærtegnede ham imens, kyssede hans nakke og rykkede op mod hans ansigt, indtil Jonas begyndte at tage ham i munden – nu dobbelt stimuleret, fyldt både foran og bagfra.
Da Jonas havde fået, hvad han kunne tage, og lå udstrakt og stønnede af vellyst, byttede de. Mads lagde sig i samme stilling, kiggede op på mig med en blanding af begær og uskyld, og hviskede:
“Jeg vil også mærke dig.”
Og det gjorde han.
Jeg gled langsomt ind i ham, mens Jonas kyssede hans bryst, hans hals, hans læber. De holdt hinanden, rørte hinanden, og jeg bevægede mig i ham, fyldte ham ud, til han stønnede lavt og hev efter vejret. Han tog imod mig, krævede mig, pressede sig tilbage mod mig med overraskende styrke.
Efter lang, dyb nydelse, lod jeg dem begge ligge foran mig – to nøgne, smukke unge mænd, svedige og røde af lyst. Jeg lagde mig mellem dem, og de kyssede mig, slikkede mig, og tog sig af mig sammen. De ville se mig komme, mærke det, tage imod det. Og det gjorde jeg – sprøjtede over Jonas’ mave, mens Mads slikkede mig blidt, som i taknemmelighed og begær.
Vi lå sammen på tæppet foran lærredet bagefter. Filmen var for længst gået i sort. Men i mørket var der kun ro. Åndedræt. Hud mod hud. Smil.
Jonas så på mig og sagde:
“Det her… det føltes rigtigt.”
Jeg nikkede. “Det var mere end jeg turde håbe på.”
Og Mads tilføjede:
“Vi vil gerne… mere. Også næste gang.”
Jeg havde pakket til weekendturen og sagt farvel til huset med en varm fornemmelse i kroppen. Ikke bare fordi jeg glædede mig til mine venners selskab, men også fordi jeg vidste, at Jonas og Mads ville føle sig hjemme. De spurgte selv, om de måtte bruge hjemmebiografen en aften. “Selvfølgelig,” havde jeg sagt. “Gør som I vil – I kender jo stedet.” Og det gjorde de.
Da mørket faldt over huset den aften, var hjemmebiografens lys dæmpet. Sofaen med de brede lædersæder var blevet til deres rum. De havde taget tæpper med, puder, noget at drikke – og hinanden. Filmen på lærredet spillede kun en birolle nu. For noget i dem brændte.
Mads lå først med hovedet i Jonas’ skød. Der var noget naturligt og ømt i bevægelsen, som om de havde gjort det før, bare uden helt at tillade sig selv at føle det fuldt. Jonas kærtegnede hans hår, hans nakke. Fingrene gled ned ad ryggen, langs rygraden, ind under T-shirten, og videre ned.
Deres kys var først bløde. Sultne, men tøvende. Så mere krævende. De trak tøjet af hinanden langsomt, som om de ville mærke hver centimeter hud, hver ny åbenbaring. Der var intet rollespil, ingen påtagethed. Kun to unge liderlige fyre, som havde opdaget, at det, de ville allermest, var at mærke hinanden. Rigtigt.
Mads strakte sig ud, lod Jonas lægge sig halvt over ham. Deres kroppe passede perfekt sammen – glatte, varme, opstemte. De gned sig mod hinanden med en rytme, der ikke længere havde noget at gøre med leg. De ville hinanden. Det var tydeligt.
Jonas kyssede Mads’ bryst, lod læberne glide ned over maven, mens hænderne holdt hofterne fast. Mads stønnede lavt, hovedet kastet bagover. Da Jonas tog ham i munden, var det med sult, med lyst, med selvsikkerhed. Han kendte ham nu – vidste, hvad Mads kunne lide, hvordan han bevægede sig, hvordan han smagte.
Mads svarede med samme intensitet. De byttede plads, byttede roller, byttede magt. Som en bølge mellem dem – jævnbyrdig, elektrisk. De kyssede, rørte, gled. Mads greb fat i Jonas’ baller og trak ham tættere ind mod sig, knugede deres kroppe sammen, og stønnene voksede i styrke.
Da de kulminerede, skete det næsten samtidig. De holdt hinanden tæt. Ikke i spasmer af kontroltab, men i hengivelse. Uden skam. Uden tøven. Som to, der havde ventet længe, og endelig gav slip – sammen.
Efterfølgende lå de viklet ind i hinanden. En dyne over dem, svedig hud mod hud. Små smil, hæse grin. Og en stilhed, som kun opstår, når intet mere behøver blive sagt.
Der var ingen tvivl. De ville det her. Ikke som en leg. Ikke for sjov.
De ville hinanden. Og de ville mere.
Gaven
Det var en aften uden varsel, uden anledning. De kom forbi med et lille USB-stik og et smil, som gemte på noget.
“Vi har lavet noget til dig,” sagde Jonas, og Mads så lidt genert ned, men smilede stadig. “En gave. Kun til dig.”
Jeg forstod først ikke, hvad de mente, men da jeg satte det i computeren og så filnavnet — ’Til ham vi elsker’ — begyndte mit hjerte at slå hurtigere.
Filmen var smuk. Rå. Ærlig.
De havde sat kamera op med omtanke. Ét ved sengegærdet, ét ved siden af madrassen, og et tredje, som fangede dem i helfigur. Lyset var dæmpet, varmt, gyldent. Det fremhævede deres kroppe, svedige, spændte, sultne.
De rørte hinanden med en intensitet, som gik direkte i kroppen. Ikke bare sex, men begær, leg, hengivelse. Jonas trak Mads tæt ind til sig, kyssede hans hals, hans skuldre, før de lod kroppenes rytme tage over. De udforskede hinanden, som om det var første gang – og alligevel med den tryghed, der kun opstår, når man ved, man er ønsket.
De stønnede lavt, ægte, rystende. Indimellem griner de – ikke nervøst, men med en sprudlende glæde over det, de gør sammen. De skiftedes til at give, tage, nyde. Blikke fangede kameraet, som om de vidste, jeg ville se med. Som om de inviterede mig ind, uden at sige det højt.
Jeg så den film første gang med åben mund og hånden hvilende mod mit bryst. Og derefter igen. Og igen. Jeg kunne ikke lade være. Ikke kun for det visuelle, men for det de havde gjort. De havde delt deres lyst – og kun med mig.
Det var mere end bare sex. Det var tillid. En kærlighedserklæring i kød og billeder. Og jeg elskede dem for det.
EPILOG
Det begyndte med små besøg. Først tilfældigt – et glas vand ved poolen, en hånd på mit lår, et kys i forbifarten. Så mere målrettet. En besked: “Er du hjemme?” En dør, der gik op uden at banke først. To unge kroppe, varme af solen, der gled ind i mit rum som om de altid havde hørt til dér.
Vi fandt en rytme. En leg. Et behov. Jonas elskede min hænder – den måde jeg tog fat i ham, holdt ham fast, åbnede ham. Mads elskede min stemme, mit nærvær, min tålmodighed. Og jeg… jeg elskede dem begge. Ikke med forelskelsens naive øjne. Men med begærets modne blik. Deres hud. Deres latter. Deres lyst, som smittede, tændte og forførte mig dag efter dag.
De elskede min krop. Min ro. Den erfaring jeg bar i hænderne, i hofterne, i blikket. Jeg mærkede det i måden, de rørte mig på – ikke som unge, der bare ville tage, men som elskere, der ville give igen. De kyssede mig, som om jeg var en skat, de havde fundet. Rørte mig, som om jeg var lavet af noget sjældent.
Vi elskede mange steder. På terrassen, i hjemmebiografens dæmpede mørke, i min seng med vinduet åbent til natten. Vi lå sammen i timer, nøgne og salige, klistrede af sved og sæd, uden at noget skulle forklares. De lå tæt på hver side af mig. En hånd i mit hår. Et ben over mit. Og jeg lå der og smilede. Rørte dem. Mærkede dem.
Jeg blev tændt bare ved tanken om dem. Ved lyden af deres skridt, synet af deres kroppe, varmen i deres blikke. De kendte mig. Jeg kendte dem. Vi havde skabt noget, der ikke behøvede regler. Det var lyst. Det var tryghed. Det var sommer.
Og måske ville det ikke vare evigt. Men i de uger, de måneder, hvor alt blussede, var vi ét. Kroppe, der fandt hjem i hinanden. Begær, der ikke skulle skjules. Og en frihed, som kun få tør give sig selv lov til.
Vi så mere og mere til hinanden. Og hver gang de kom – med bar hud, skæve smil og øjne, der søgte – vidste jeg, at jeg ville tage imod dem. Hver gang.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980