Under samme dyne
Introduktion
Det begyndte som en ungdomsforelskelse – én af dem, hvor alt føltes nyt og vigtigt. Eggert var nyligt sprunget ud, fri i kroppen og åben i hjertet, og han kastede sig ind i vores forhold med en varme, jeg aldrig havde oplevet før. Vi kyssede uden tøven på gaden, holdt i hånd uden at tænke over blikke. Det var ægte, lystfuldt og let. Og da vi begyndte at elske med hinanden, blev det kun dybere.
Men intet havde forberedt mig på den weekend hos Eggerts far – en stille, karismatisk mand med blikket rettet mod både fortiden og det, der kunne blive. Da grænserne mellem nærhed, lyst og kærlighed langsomt begyndte at flyde, blev det ikke et brud – men en udvidelse. Af begæret. Af tilliden. Af alt, jeg troede, jeg vidste om mænd og intimitet.
Det blev en nat, jeg aldrig vil glemme.
Novellen: “Under Samme Dyne”
Det var en af de somre, hvor alt føltes let. Hvor man gik i for små shorts og kunne dufte sin egen hud efter solen, og hvor selv de mindste berøringer kunne sende bølger gennem kroppen. Jeg var sytten og lige dér, på kanten af noget. Ikke barn længere, men heller ikke helt mand. Og Eggert… han kom som noget nyt. Noget jeg havde drømt om, men aldrig rigtigt troet skulle ske for mig.
Vi mødte hinanden til en fødselsdag hos en fælles ven, en af de der havefester hvor græsset blev fladt af folk der dansede uden sko, og hvor sodavand og øl flød rundt i plasticbægre. Han havde blå øjne og sådan en lidt nervøs måde at trække på smilebåndet, som om han stadig skulle vænne sig til at være synlig. Men han havde selvtillid på en måde, jeg misunder den dag i dag. Han var nyligt sprunget ud, og det virkede, som om han allerede havde fundet ro i det. Hans forældre havde taget det pænt, fortalte han – “lidt overraskede, men glade for at jeg endelig sagde det højt.”
Vi begyndte at tale under en lyskæde i et æbletræ, og der gik ikke lang tid, før jeg opdagede, at han rørte mig, hver gang han grinede. Bare let, på overarmen, ved min hofte. Først som en tilfældighed. Men da han lod sin hånd hvile lidt længere, da jeg sagde noget sjovt, vidste jeg, at det ikke var tilfældigt længere.
Det første kys kom to dage senere. Jeg havde inviteret ham hjem, under dække af at vi skulle høre musik. Vi sad på mit værelse, og jeg kan stadig huske, hvordan han så på mig, da han lagde hovedet lidt på skrå og spurgte: “Må jeg godt?”
Jeg nikkede. Jeg var allerede hård, bare af at sidde tæt på ham. Og så kyssede han mig. Blidt først, undersøgende. Og jeg svarede, åbnede læberne og mærkede, hvordan hele min krop trak vejret på en ny måde.
Senere den aften lå vi på min seng, og hans hænder begyndte at udforske mig, som om han aldrig havde fået lov før. Som om min hud var det første land, han satte fod på. Han var både forsigtig og ivrig – du ved, sådan som man er, når man vil gøre alt rigtigt, men ikke helt ved hvordan. Og jeg elskede det. Elskede ham for det.
Vi kyssede hele tiden. I bussen, på vej til skolen, uden at tænke over det. På perronen, når vi skiltes. I køen i Netto, mens han smilede mod mig med det dér blik, der sagde: du er min. Og jeg elskede det. Elskede hans stolthed. At han ikke gemte os væk. At han turde vise, at vi var kærester.
“Det føles bare rigtigt,” sagde han en dag, da vi gik gennem en skov og holdt hinanden i hånden. “Som om jeg har gået rundt og holdt vejret, og nu kan jeg endelig trække det helt ind.” Jeg nikkede. For jeg havde det præcis sådan.
Vi havde længe haft de dér sene aftener med tæpper og film, hvor vi endte med at røre hinanden, først uden på tøjet, så mere og mere under. Jeg husker, hvordan det første gang tændte noget i mig, da han åbnede mine bukser uden at spørge. Det var en blid, men målrettet bevægelse, som om han havde ventet og nu endelig turde tage det. Han kiggede op på mig, som for at tjekke, og jeg nikkede bare og lod ham gøre det.
Men det var først lidt senere, da vi havde været sammen i nogle uger, at vi virkelig begyndte at elske med hinanden. Ikke bare fælles onani med stjålne støn og hænder under dynen. Ikke bare den der famlende første gang, hvor vi prøvede “rigtig sex” med hjertet bankende oppe i halsen. Nej, nu kendte vi hinandens kroppe. Og Eggert… han var begyndt at nyde sin rolle.
Han kunne godt lide at være ovenpå. Ikke hårdt, men insisterende. Jeg kunne mærke hans vægt mod mig, hans varme bryst mod mit, og hvordan hans hofter begyndte at bevæge sig langsomt, ind mod mig. Vi brugte god tid – vi kendte efterhånden hinandens rytmer og nydelse. Han elskede at høre mig stønne. “Sig noget,” hviskede han nogle gange, mens han bevægede sig dybere ind i mig. Og jeg gjorde det. Hviskede hans navn, bad ham blive i mig, blive ved. Og han gjorde det, med lukkede øjne og åben mund, som om han blev båret af noget større end ham selv.
Vi havde vores første elskovsmaraton en søndag eftermiddag, hvor vi bare blev i sengen hele dagen. Det regnede udenfor. Vi spiste ostemadder og slik mellem lagnerne, grinte, kyssede, rørte. Og så igen. Hans hænder var blevet sikre nu, og han vidste præcis, hvor han skulle røre mig, for at jeg smeltede. Jeg red ham for første gang den dag. Han lagde sig tilbage, tog mine hofter i sine hænder og lod mig styre. Jeg elskede den følelse – at være ovenpå, i kontrol, men samtidig helt åben. Han kiggede op på mig med et blik fuld af varme og begær. “Du er så smuk sådan her,” sagde han. Jeg lo, lidt genert, men det tændte mig, og jeg lod mig glide længere ned over ham, mærkede hans varme helt inde i mig.
Vi kom forskudt. Han først, med et støn der blev til et stumt gisp, da han klemte sig fast om mine hofter. Jeg blev ved, langsommere, mens jeg holdt hans blik. Og da jeg selv kom, var det i hans hænder, med hele kroppen spændt og smeltet ud over hans bryst.
Vi lå der længe bagefter, nøgne og let svedige, med benene viklet ind i hinanden, og lyden af regnen som en sagte puls udenfor. Der var ingen skam. Kun varme. Kun os.
Vi tog toget ud en fredag eftermiddag. Eggert havde pakket sin rygsæk med t-shirts og tandbørste og lånt en skjorte af mig, som han syntes han så mere “moden” ud i. Jeg havde sommerfugle i maven, for selvom jeg glædede mig, var det også første gang, jeg rigtig skulle møde hans forældre. Ikke bare et hurtigt “hej” i døren – men en hel weekend. Jeg vidste, de havde taget det godt, da han sprang ud, men jeg vidste også, at det var noget andet, når kæresten pludselig sad der ved middagsbordet.
Men de var… vidunderlige. Hans mor lavede mad med forklæde på og grinede, da hun hørte, vi begge to kunne lide stærk ost. Og hans far – en lidt grov, venlig mand med store hænder og varme øjne – havde en stille ro over sig, som jeg straks faldt for. Han snakkede ikke meget, men når han gjorde, mærkede man, at han mente det.
Vi sad ude på terrassen den aften, med glas af noget hjemmelavet rabarbersaft og solens sidste varme på kinderne. Da vi ryddede op og gjorde klar til natten, sagde Eggerts far med et smil og et blink i øjet: “Nå, så må I bare hygge jer som to nyforelskede. Det er jo det, man har weekender til.”
Jeg rødmede. Men Eggert lo og sagde bare: “Det har vi også tænkt os.”
Vi gik op på hans gamle værelse – skråvægge, en lav seng med blåt sengetæppe og et lille vindue med udsigt til haven. Jeg kunne mærke, hvordan alting ændrede sig, da døren blev lukket bag os. Nu var det bare os. Og det var som om vi begge vidste, at det her – den her nat – ville blive noget særligt.
Vi kyssede, stille og længe, mens vi klædte hinanden af i takt med vores åndedrag. Jeg trak hans t-shirt op over hovedet og lod hænderne glide over hans bryst, som jeg kendte så godt. Han lagde mig ned i sengen og kravlede hen over mig, nøgen og varm, med øjne der så direkte ind i mine.
“Er du tryg?” spurgte han, hviskende.
“Ja,” svarede jeg. “Mere end nogensinde.”
Vi elskede som om vi havde hele natten – og det havde vi også. Hans bevægelser var rolige, kontrollerede, men fyldt af sult. Jeg lå på ryggen med benene om ham, mærkede ham langsomt trænge ind i mig, dybt og glidende, mens jeg stirrede op i det mørke træloft. Vi sagde ikke meget – det behøvede vi ikke. Men vi stødte, klyngede os til hinanden, svedte i den lune sommernat. Og da jeg kom, var det som et suk, langt og stille, mens hans hånd pumpede mig ud over min egen mave. Han fulgte kort efter, med et lavt støn mod min hals, og hele hans krop spændte og sitrede ovenpå mig.
Vi blev liggende sådan, ham ovenpå mig, bløde og varme og med hjerteslagene i synk. Og ude fra gangen kunne vi høre hans far hoste, trække ud i toilettet og gå i seng. Men der var ingen fordømmelse i det. Ingen skam. Kun en følelse af, at vi fik lov at være præcis som vi var. Elskende. Forelskede.
Og jeg tror, det var den nat, jeg begyndte at forstå, hvad det egentlig vil sige at være elsket – og at elske tilbage.
Vi havde sovet længe. Eller… måske sov vi i små bidder. For vi vågnede flere gange i løbet af natten, drejede os mod hinanden, kyssede igen, rørte igen. Nogle gange bare stille kærtegn og varme ord. Andre gange med hænder og kroppe, der fandt hinanden i mørket og endnu en gang blev ét.
Det var en af de morgener, hvor kroppen føltes tung og tilfreds. Mine inderlår var ømme på den gode måde, og Eggerts hud havde den der duft af søvn, sex og sommernat. Vi lå tæt, hans hånd kørte dovent hen over min hofte, og vores ben var filtret sammen under dynen. Jeg havde lagt kinden mod hans bryst, og han kyssede mit hår.
“Vi burde stå op,” mumlede jeg, uden at mene det.
“Nej,” svarede han bare. “Aldrig.”
Så kom lyden af fodtrin på trappen. Vi frøs begge. Et øjeblik senere gik døren op – og dér stod hans far. Med en bakke med morgenmad. Kaffe, rundstykker, juice – og et venligt smil, som om det var det mest naturlige i verden at bringe servering ind til sin nøgne søn og hans nøgne kæreste.
Eggert skyndte sig at hive dynen op over os, men det var alt for sent. Vi lå tæt, helt tætte, og det var tydeligt, hvad vi havde lavet – og hvad vi lige havde været i gang med.
“Godmorgen, drenge,” sagde hans far roligt og satte bakken fra sig på skrivebordet. “I ser ud til at have haft en god nat.”
Vi sagde ingenting. Jeg var rød i hovedet. Eggert prøvede at sige noget, men det blev kun et “øh… vi…”
Hans far lo lavmælt og så på os, som man ser på noget smukt og lidt komisk på samme tid.
“I har flotte unge kroppe. Det skal man nyde, mens man har dem,” sagde han med et smil, og så – som for at tage toppen af pinligheden – tilføjede han: “Og bare rolig, jeg banker næste gang. Jeg ville bare sikre mig, at I ikke døde af sult.”
Da han lukkede døren bag sig, var der stille i et øjeblik. Så begyndte vi begge at grine – højt, frit, lettet.
“Din far er vild,” sagde jeg og kyssede Eggert på halsen.
“Han er den bedste,” svarede han, og så rullede han sig over mig og kyssede mig igen, mere ivrigt denne gang. Vi glemte næsten maden. For vi lå der, stadig nøgne, og vores kroppe kendte allerede vejen.
Det havde været en virkelig god weekend, og jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvor naturligt det hele havde føltes. Ikke bare med Eggert, men også med hans forældre. De var varme, rummelige, og jeg følte mig velkommen – ikke som en gæst, men som en del af noget.
Derfor sagde jeg også ja med det samme, da Eggert et par uger senere spurgte, om jeg ville med derud igen. “Min mor skal på tøseweekend med nogle gamle studiekammerater,” sagde han. “Så det bliver bare en mandeweekend. Min far glæder sig allerede.”
Jeg lo. “Det lyder hyggeligt.”
“Han sagde faktisk, at vi gerne må låne vildmarksbadet. Og han ville købe noget god vin.”
Jeg tænkte ikke videre over det. Jeg glædede mig bare til at være tæt på Eggert igen, til at kunne sove med ham uden at tænke på lyde i gangen eller lukkede døre. Men da vi ankom, og jeg så den måde hans far så på os på – et glimt i øjet, en lidt anderledes ro – begyndte jeg at ane, at weekenden måske ville få en anden tone end den forrige.
Vi spiste aftensmad sammen, bare os tre mænd. Hans far havde lavet gryderet og serverede den med hjemmebagt brød og et kraftigt glas rødvin. Han fortalte historier fra sin ungdom, hvor han og nogle kammerater havde været på tur til Norge og badet nøgne i fjorde. “Der er altså noget særligt over bare mænd sammen,” sagde han og skænkede op. “Ingen forstillelse. Bare hud og varme.”
Eggert smilede til mig over bordet. Og jeg mærkede det dér sug i maven – ikke ubehag, men uforløst spænding.
Efter maden gik vi udenfor. Der var tændt op i vildmarksbadet. Dampen stod op fra det varme vand, og mørket havde lagt sig om haven. Hans far smed sin t-shirt, så bukserne, og til sidst underbukser og sagde: “Jeg hopper i. I kommer vel med?”
Eggert trak bare på skuldrene og begyndte at tage tøjet af. “Kom nu,” sagde han til mig med et grin, og jeg fulgte efter. Snart sad vi alle tre i det varme vand, nøgne, med mørket omkring os og stjerner over os.
Der var noget… kropsligt i luften. Ikke grænseoverskridende, ikke forceret – bare nærværende. Tre nøgne mænd, afslappede, vin i blodet og varmt vand omkring os.
Hans far lænede sig tilbage og så på os med det der samme, rolige blik som sidst. “I to… I er virkelig smukke sammen. Jeg kan mærke det, helt fysisk.”
Jeg sank en gang. Eggert lagde sin hånd på mit lår under vandet. Jeg så på ham. Og han smilede – åbent, varmt, som om han havde ventet på det her.
“Vil du med op i seng om lidt?” spurgte han stille. Jeg nikkede. Og jeg kunne sværge, at hans far smilede, næsten stolt.
Men det, jeg ikke vidste endnu, var, at natten ville blive anderledes end nogen anden vi havde haft før. At noget i os – og måske i den ældre mand overfor os – ville give slip. Og at begær, kærlighed og tillid nogle gange smelter sammen i varme, uventede strømme.
Eggert og jeg var nøgne og allerede flettet sammen, da vi endelig kom op i hans seng. Min krop sitrede, fyldt af det varme bad, vinen og hans blik. Jeg havde savnet at mærke ham sådan – hans hud mod min, hans åndedræt tæt ved mit øre. Og da jeg endelig lå under ham, med mine ben omkring hans hofter og hans varme, glidende bevægelser i mig, var det som om hele kroppen sukkede ud. Jeg havde brug for det. Jeg havde brug for ham. For det trygge og det rå i hans bevægelser.
Han stønnede lavt, nærmest fortroligt, og jeg holdt om hans ryg, lod mine fingre følge rygraden helt ned til lænden. Vi kyssede mens han bevægede sig dybere, og hele min krop gispede efter mere.
Og så… gik døren op.
Lyset udefra faldt ind i værelset i en blød firkant. Vi stivnede begge to. Jeg drejede hovedet – og dér stod han. Eggerts far.
Han sagde ikke noget. Gik bare roligt hen og satte sig på en stol i hjørnet. Det var mørkt dér, men jeg kunne se hans kontur. Han så… rolig ud. Næsten drømmende. Jeg troede først, han måske var søvngænger. Men så… så trak han langsomt underbukserne ned. Og hans pik stod stiv, tydelig, i det svage lys fra gangen. Han lagde hånden om sig selv og begyndte at bevæge den.
Jeg stivnede. Min hjerne kørte. Jeg var målløs, overvældet. Jeg så op på Eggert – og det, jeg så i hans blik, var ikke chok. Det var genkendelse. Som om… han havde vidst, det kunne ske.
“Er det okay?” hviskede han og stoppede sine bevægelser i mig. Jeg kunne mærke ham, stadig dybt, stadig varm og hård. Hans hånd gled op på min kind. “Vi kan stoppe.”
Jeg så ind i hans øjne. De bad ikke om noget, pressede ikke. Men de var ærlige. Nøgne. Som hans krop. Som hans fars blik, der sad i mørket og glimtede. Som om han… bare ville være vidne. Ikke en del, bare se.
Og der skete noget i mig. Noget vildt og forvirrende, men ikke ubehageligt. Jeg mærkede, hvordan det tændte noget, jeg ikke helt kendte. At blive set. At være ét med Eggert, mens den ældre mand bare… så på. Langsomt, med sin egen rytme.
“Bliv i mig,” sagde jeg lavt.
Eggert begyndte at bevæge sig igen. Langsomt, dybere, mere fokuseret. Jeg lukkede øjnene og mærkede, hvordan hans bryst gled mod mit, hvordan vores hud klæbede i svedige mønstre. Hans støn blev lavere. Mere kontrolleret. Og i baggrunden… lyden af en anden hånd mod hud.
Det blev ikke sagt højt. Men i dét rum, dén nat, med vores kroppe i ekstase og den tredje tilstedeværelse som et ekko i skyggerne, smeltede noget sammen. Begær og grænser. Kærlighed og krop. Og måske, bare for en stund, noget dybere mellem mænd, som ikke krævede forklaring – kun tillid.
Vi elskede videre. Eggert bevægede sig i mig med en ny koncentration, som om han kunne mærke, at noget havde ændret sig. Det var, som om rummet åndede anderledes nu. Ikke tungt eller akavet – bare… ladet. Med nærvær. Med en uro, der ikke nødvendigvis var dårlig. Jeg kunne mærke Eggerts fars blik i mørket, som varme mod min hud, og selvom min krop var spændt, så var det ikke af frygt. Det var begær. Noget forbudt, der ikke føltes forkert, fordi det hele var båret af tillid.
Eggert holdt fast om mig, dykkede ned i kys og rytme. Jeg pressede mit underliv op mod ham, mødte hans bevægelser, mens hans varme pik gled ind og ud af mig i lange, glidende stød. Jeg havde aldrig været så åben, aldrig følt mig så set – i flere betydninger.
Bag ham kunne jeg høre hans fars vejrtrækning blive tungere, mere stødvis. Ingen ord. Kun lyde. Tre mænd. Tre rytmer.
Jeg kom først. Min krop spændte, mit åndedræt slap, og jeg eksploderede over vores maver, mens Eggert klemte sig tættere ned mod mig, som om han ville smelte sammen med mig. Jeg rystede, holdt fast, stak næsen mod hans hals og hviskede hans navn. Han kyssede mit hår, og et øjeblik var der kun os to – og så lod han sig selv give slip. Et lavt, knækket støn, og jeg mærkede ham pulsere dybt inde i mig. Varmt. Fyldigt. Hele hans krop sitrede.
Det var først, da vi lå stille, svedige og sammenflettede, at jeg mærkede det.
Hans far kom. Et dybt suk, næsten som et brøl – og så stilhed. Vi kiggede ikke op. Vi sagde ingenting. Men vi vidste det.
Et øjeblik senere hørte vi stolen blive skubbet tilbage og døren lukke sagte bag ham.
Vi lå i mørket. Længe. Eggert kørte en hånd over mit hår og lagde sit hoved mod mit bryst.
“Det var… meget,” hviskede jeg.
“Ja,” sagde han lavt. “Det var det.”
“Har det… har det sket før?”
Han rystede på hovedet. “Ikke sådan. Men jeg tror, han har haft tanker. Om nærhed. Om mænd. Han har aldrig sagt det direkte, men… han har altid været åben. Og så dig og mig. Måske vækkede det noget.”
Jeg nikkede. Mit hjerte bankede stadig. Ikke af chok, men af noget nyt, ubestemmeligt. En blanding af at være begæret, beskyttet og set.
“Er det okay med dig?” spurgte han.
“Det var mærkeligt. Men også… smukt. På en måde.”
Vi lå længe uden at sige mere. Søvnen kom som en varm bølge, langsomt, men uundgåelig. Da jeg vågnede næste morgen, lå Eggert stadig viklet ind i mig. Solen sivede ind gennem gardinerne. Der duftede af kaffe.
Vi stod op, vaskede os hurtigt og gik ned. Og dér sad han – hans far. Med morgenavisen og et let smil.
“Godmorgen, drenge,” sagde han.
Han så op på os. Øjnene var milde. Ingen skam. Ingen afklaring. Bare… nærvær.
Han rakte os hver sin kop kaffe, og uden at tale mere om det, fortsatte morgenen. Rolig. Som om natten havde været et fælles åndedrag, og nu var vi bare… tre mænd igen. Med et bånd, ingen af os helt forstod, men alle havde mærket.
Lørdagen gik i en blød rytme. Vi spiste frokost i haven, gik en tur, lavede aftensmad sammen. Der var grin, albuer der strejfede hinanden, og lange blikke mellem Eggert og mig. Men også fra hans far. Han var tydeligt mere… til stede. Ikke påtrængende, men blødere i kroppen. Som om han havde givet sig selv lov til noget.
Han havde åbnet en flaske vin igen til aftensmaden, og vi sad længe ved bordet. Stemningen var tæt, næsten søvnig, og alligevel sitrende. Eggert lænede sig ind mod mig og kyssede mig foran ham. Lidt længere end normalt. Og hans far smilede bare og sagde: “Det er godt at se jer sammen. Det gør noget ved luften her i huset.”
Efter opvasken trak Eggert mig ind i sit gamle værelse, og vi begyndte langsomt at klæde os af. Kysse. Jeg mærkede allerede, hvordan kroppen vågnede på ny. Men så trak han sig lidt væk og så på mig med et blik, der ikke helt var som det plejede.
“Jeg vil spørge dig om noget,” sagde han, og jeg kunne høre på hans stemme, at det var alvorligt. Ikke tungt, men vigtigt.
“Okay.”
Han satte sig ved siden af mig på sengen og tog min hånd.
“Min far… han har spurgt, om han må være sammen med os i nat. Altså… være med. Ikke bare kigge til. Han… han vil gerne være en del af det. Bare roligt, han sagde, at det er helt op til os.”
Jeg blev stille. Ikke fordi jeg blev forskrækket. Men fordi det var et stort skridt. En åbning til noget, jeg aldrig havde forestillet mig.
“Og hvad synes du?” spurgte jeg, og mit blik søgte hans.
Eggert smilede lidt skævt. “Jeg tror, det kunne blive ret smukt. Han er kærlig. Og jeg stoler på ham. Jeg tror, du ville kunne mærke det også. At han bare vil dele noget varmt. Ikke eje, ikke kontrollere. Bare… være med.”
Jeg kunne mærke mit hjerte banke. Ikke af frygt – men af forventning. Min krop begyndte allerede at summe, bare ved tanken.
“Skal vi prøve?” spurgte jeg lavt.
Han nikkede. “Vi gør det kun, hvis du er tryg. Men… jeg tror virkelig, du vil nyde det.”
Og sådan lå vi i sengen, stadig kun halvnøgne, da der blev banket blidt på døren. Den gik op, og Eggerts far stod dér – i t-shirt og underbukser, med det samme varme blik som før.
“Er der plads til én mere?” spurgte han, og hans stemme var mild, som en invitation, ikke en forventning.
Eggert rakte hånden frem. “Kom, far.”
Han kom hen og satte sig på kanten af sengen. Hans blik mødte mit.
“Vi gør det i jeres tempo,” sagde han. “Jeg vil bare gerne være tæt. Kærligt. Nærværende.”
Og da hans hånd blidt strejfede min arm, skete der noget i mig. En åbning. En tilladelse.
Og sådan begyndte en ny slags nat.
Natten havde foldet sig ud som en bølge – glidende, sanselig, vild og dyb. Vi havde elsket på kryds og tværs, uden jalousi, uden forvirring – kun begær og nærvær. Det, jeg troede ville være grænseoverskridende, blev i stedet grænseudvidende. For aldrig havde jeg været så åben, så nysgerrig, så tryg midt i noget så intenst.
Eggerts far var erfaren – det kunne mærkes. Ikke bare i bevægelserne, i det fysiske. Men i måden, han så os på. Mådeholden og tilstedeværende. Han kendte mænds begær, deres rytme, deres drift. Og han holdt aldrig fast i noget, han ikke blev inviteret til. Det var som om han forstod vores tempo bedre, end vi selv gjorde.
Efter vi alle tre var kommet første gang, lagde vi os ikke til at sove. Ikke endnu. Der var stadig noget restspændt i kroppen – en energi, der ikke var færdig. Eggert lå mellem os og kyssede først sin far, så mig. Vi nussede, kærtegnede, og pikken voksede igen, næsten naturligt. Der var latter og varme blikke, og da Eggerts far rejste sig og lagde sig bag mig – en arm om mit bryst, hans pik hvilende blød mod min lænd – var det ikke længere overraskende. Det var rigtigt.
Eggert vendte sig om mod mig og kyssede mig, og mens han langsomt trængte ind i mig igen for anden gang den nat, mærkede jeg også hans fars hånd glide ned over min mave, videre ned – hans fingre omkring mig, mens hans søn elskede med mig. Jeg gispede. Der var ingen steder at gemme sig, men det var heller ikke nødvendigt. Jeg var dér, midt i deres kærlighed og begær. De var dér for mig – og med mig.
Vi elskede længe, og jeg ved ikke præcis, hvor mange gange vi kom. Men jeg ved, at vi endte i en sammenfiltret klynge af lemmer og varme, med sved på huden og sperm i navlen, i håret, på lårene. Vi lo, kyssede hinanden, og på et tidspunkt begyndte Eggerts far at fortælle, næsten hviskende, om sine egne oplevelser som ung. Hans første mand. Hvordan han altid havde holdt det stille, men aldrig skjult det for Eggert. “Det var bare ikke noget, jeg delte,” sagde han. “Før nu.”
Da søvnen endelig kom, lå vi tre mænd tæt. Hud mod hud. Og jeg følte mig ikke bare elsket – men forbundet. Som om jeg havde været med til at åbne noget, ikke bare i mig selv, men i dem også.
Søndag morgen vågnede vi langsomt. Kaffeduften hang allerede i huset. Eggerts far sad udenfor i solen, kun iført badekåbe, og smilede, da vi kom ud nøgne med dynerne om skuldrene.
Vi spiste morgenmad sammen i stilhed, med smil og blikke der sagde alt. Og da vi pakkede vores tasker og skulle med toget hjem, gav han mig et langt kram.
“Du har gjort noget godt for os,” sagde han stille i mit øre.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare. Men da jeg så Eggert i vinduet i toget – med det dér blik, roligt og tændt på én gang – vidste jeg, at jeg havde sagt ja til noget vigtigt. Noget rigtigt.
Vi talte ikke meget om natten bagefter. Vi behøvede det ikke. Den levede i os. Som varme i kroppen, som minder i huden.
Og måske – som begyndelsen på noget endnu større.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980