Grib det livet tilbyder
En konference i New York i en hel uge. Det lød egentlig dejligt, da jeg fik tilbuddet, men da jeg så programmet, kunne jeg godt se, at det ville blive hektisk. Jeg havde ellers set frem til også at få lejlighed til at opleve byen, men hvis det skulle kunne lade sig gøre, måtte jeg lægge et par ekstra dage til. Konferencen sluttede søndag, så jeg købte en returbillet til onsdag – det ville give mig to hele dage i New York. Slet ikke nok til at se mere end en brøkdel, men nok til at besøge et par af de steder, jeg længe har drømt om at opleve. Blandt andet nogle gallerier i Chelsea og The High Line.
Mandag morgen stod jeg klar udenfor The Met. Der var allerede en mindre kø, da jeg ankom, men heldigvis stod der også en mand og solgte kaffe fra en lille vogn på gaden. Fantastisk eksempel på udbud og efterspørgsel. Jeg stillede mig i køen og læste lidt i den bog, jeg havde købt om museet. Jeg glædede mig til at se de smukke værker af både Van Gogh, Monet og – hvis jeg huskede rigtigt – et enkelt af Hammershøi. Museet har også en fantastisk egyptisk samling, så jeg havde regnet med at bruge mindst fire timer derinde.
De fleste i køen var ægtepar – typiske turister, der som jeg sikkert havde set frem til netop dette besøg. Lidt foran mig stod en kvinde alene, ligesom jeg selv. Hun læste i en folder og ventede.
Præcis klokken 10 gik dørene op, og vi blev lukket ind. Hvis du aldrig har besøgt det museum, vil jeg bare understrege, at du har en stor oplevelse til gode – for The Met i New York er formentlig det flotteste museum, jeg nogensinde har været på, og jeg har set mange.
Jeg betalte og gik direkte mod afdelingen for moderne kunst. Selvom der havde været mange i kø, fordelte gæsterne sig hurtigt, og jeg fik næsten oplevelsen af at gå rundt alene. Eller – helt alene var jeg ikke, for da jeg kom ind i det rum, hvor Van Goghs billeder hang, stod kvinden fra køen foran Solsikkerne. Jeg bevægede mig stille rundt og endte naturligvis ved siden af hende. Hun smilede til mig, og jeg smilede tilbage.
"Fantastisk billede," sagde hun med en engelsk accent, jeg havde svært ved at placere.
"Dem alle sammen, synes jeg," svarede jeg og nikkede.
Hun nikkede også og gik videre ind i det tilstødende rum. Jeg fulgte med og stoppede foran et stort billede af en nøgen kvinde siddende i skovbunden – et billede jeg havde glædet mig til at se i virkeligheden. Kort efter stod kvinden igen ved siden af mig. Det føltes lidt forlegent at betragte netop dét billede sammen med en fremmed, netop fordi vi nu var alene i rummet.
"Det er egentlig et smukt billede," sagde hun uden at se på mig.
"Der er noget ved hendes udtryk, der fascinerer mig," svarede jeg.
Hun trådte lidt tættere på maleriet og studerede kvinden nærmere.
"Jeg tror, hun og kunstneren havde en relation," sagde hun.
Jeg kunne godt forstå, hvad hun mente – der var noget i kvindens blik og det let rødmende skær i hendes kinder, der afslørede noget mere intimt mellem kunstner og model.
Inden hun gik videre, vendte hun sig mod mig og smilede igen.
"Kan du godt lide billeder af den type?" spurgte hun ligefrem.
"Ja, af den type... og mange andre typer," svarede jeg.
Hun smilede. "Også jeg."
I det næste rum – og her må jeg indskyde, at museet er så stort, at man hurtigt må bevæge sig videre, hvis ikke man vil fare vild – stod jeg alene. Jeg fordybede mig stille i det, jeg så, og bevægede mig langsomt gennem rummene. Så trådte jeg ind i et mørkere lokale, hvor kvinden nu stod foran et stort maleri af Rembrandt. Jeg stoppede lidt bag hende og betragtede både billedet og hende.
Det var først nu, jeg rigtigt lagde mærke til hende: formentlig på min alder, måske lidt yngre, mørkt hår i en hestehale, slank, iført en pæn trøje og nederdel. Der var noget roligt fascinerende over hende.
Pludselig vendte hun sig om.
"Nyder du også det her?" spurgte hun.
"Ja," svarede jeg alvorligt. "Rembrandt var en fantastisk maler."
"Det var han," sagde hun og smilede.
Vi fortsatte gennem museet. Ikke sådan, at vi fulgtes, men vi dukkede hele tiden op i de samme rum. Det virkede næsten som om, vi havde den samme plan med besøget.
I et smukt lokale hang Picassos billeder på væggene, og på gulvet stod hans keramik. Jeg har altid været fascineret af Picasso – både hans værker og hans liv. Kvinden stod foran et portræt af en af Picassos utallige elskerinder. Jeg følte, at jeg godt kunne tale med hende igen.
"Kan du godt lide Picasso?" spurgte jeg.
"Ja, meget," svarede hun. "Han var ikke kun en fantastisk kunstner, men også et fantastisk menneske."
"Det er jeg enig i," sagde jeg. "Hvad tænker du?"
Hun stod lidt og kiggede.
"Picasso forstod virkelig at nyde livet. Hende der," sagde hun og pegede, "var hans elskerinde, da han var 75. Hun var midt i 30’erne."
Jeg så på billedet og smilede. "Det må man tage hatten af for."
Hun vendte sig mod mig. "Hvad mener du med det?"
"At han tog for sig af livets goder. Det tror jeg, mange af os kunne lære noget af."
Hun så lidt undrende på mig, men nikkede så. "Ja, det har du nok ret i. Vi burde nok være bedre til at gribe ud efter det, vi drømmer om."
Hun pegede på et andet billede, hvor to kvinder stod tæt og holdt om hinanden.
"Jeg ved ikke, hvem de er, men jeg er sikker på, de lærte både Picasso og hinanden godt at kende."
Vi stod nu foran billedet, og jeg kunne se, at hun havde ret – der var noget i deres blik, deres kroppe, der afslørede en dybere relation end blot model og model.
"Hvad er det så, vi skal gribe?" spurgte jeg.
Hun svarede ikke straks. Vi gik rundt i rummet og betragtede billederne. Jeg troede, hun havde valgt at ignorere mit spørgsmål, men så vendte hun sig mod mig.
"Jeg tror, det vi skal gribe, er lysten til at turde lege med hinanden."
Hun så mig direkte i øjnene. Jeg nikkede stille.
Vi gik sammen videre til et andet Picasso-rum. Foran os hang et billede af en kvinde – Cabeza de Mujer. Hun stirrede direkte på os ud gennem billedet med sine mørke øjne.
"Hvad tænker du om det billede?" spurgte jeg.
Kvinden betragtede det længe, før hun svarede.
"Jeg tror, hun var lige ved at tage det, hun havde lyst til."
"Hvad var det?" spurgte jeg.
Hun vendte sig mod mig og smilede.
"Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, at hun havde sex med Picasso umiddelbart efter at have siddet model. Og jeg tror, hun vidste det allerede, mens han malede hende."
"Tror du også, Picasso vidste det?"
"Måske," sagde hun. "Men jeg kunne godt tænke mig at tro nej. Der er noget i hendes blik, som er mere styrende end underdanigt. Måske kunne hun styre ham."
"Det tror jeg, du har ret i," sagde jeg og vendte mig bort fra maleriet – og så på hende.
Hun stod helt tæt på mig og mødte mit blik.
"Mente du det alvorligt – at vi kan lære noget af Picassos måde at gribe ud efter lysten på?"
"Ja," sagde jeg stille. "Det gjorde jeg. Men jeg tror også, vi er dårlige til at gøre det.”
Det svarede hun ikke på. Hun stod bare og så på mig. Så rakte hun ud og tog min hånd.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, så jeg sagde ingenting. Lod hende bare gøre det. Hun smilede svagt.
"Kom," sagde hun.
Uden et ord førte hun mig tilbage gennem de to lokaler fyldt med Picassos værker. Mellemgangen, vi passerede, førte hen til toiletterne. En mandlig kustode stod døsigt i hjørnet og fulgte os med øjnene, men tænkte vel, at vi var et par, og gjorde derfor ingenting.
Vi trådte ind i den lille gang, hvor man enten kunne gå til venstre til dametoilettet eller til højre til herrernes.
Hun så på mig. Hun holdt stadig min hånd.
Så skubbede hun døren til kvindernes toilet op. Jeg så på hende, stadig uden at sige noget. Heller ikke da hun trak mig med ind, sagde jeg noget.
"Nu griber jeg ud efter lysten," sagde hun.
Jeg nikkede. Stadig naiv og usikker på, hvad hun egentlig havde i tankerne.
"Er det okay?" spurgte hun.
Jeg nikkede og svarede stille: "Ja."
Så satte hun sig på toilettet og trak mig stille hen foran sig. Uden et ord knappede hun mine bukser op og trak dem ned, også mine underbukser gled ned. Jeg stod helt uforberedt midt i situationen, slap og overrumplet. Hun smilede til mig.
"Der er noget enormt erotisk over Picassos billeder," sagde hun blidt. "Det giver mig lyst til at træde helt ind i hans verden."
Jeg så mig om i det lille toilet, det trange rum, men hun smilede igen.
"Nej, der er nok ikke så meget af hans verden her," sagde hun, mens hun førte en finger op til sit hoved. "Men herinde er den fuldkommen til stede."
Med de ord greb hun fat om min pik, bøjede sig frem — og tog mig i munden.
Jeg kiggede ned og så en fremmed kvinde med langt mørkt hår bundet i en hestehale, siddende foran mig, helt til stede i øjeblikket og med pik voksende pik i munden. En kvinde jeg havde set første gang i køen på trappen udenfor The Met, for mindre end to timer siden. Jeg lod en hånd glide blidt hen over hendes mørke hår, viste end ikke hvad hun hed. Hun så op på mig med det frækkeste blik i sine øje, og lod mig langsomt glide ind og ud mellem sine læber. Så slap hun mig.
Hun rejste sig fra toilettet og løftede sin nederdel op. Jeg stod lige foran hende, næsten så tæt at min pik rørte hedes mave. Jeg så hvordan hun skubbede sine trusser ned, lod dem glide en og lægge sig på gulvet. Så vendte hun sig om og bøjede sig frem over toilettet, ”Fuck me” sagde hun bare.
Jeg stod et kort øjeblik og overvejede, skulle jeg gøre det? Men nogle gange skal man bare gribe livet og det som livet tilbyder en, så jeg greb fat om min pik, og lod den glide let op og ned mellem hendes skamlæber. Hun trykkede sig baglæns ”Just do it”. Så pressede jeg mig ind i hende, hun var varm og våd. Helt klar til mig. Jeg greb fat i hendes baller og begyndte roligt at kneppe hende i dybe stød. Hun stønnede og tog imod, igen og igen.
Der var intet at sige imens, det handlede bare om spontan lyst, om opfyldelsen af helt basale behov og jeg nød det. Greb fat i hendes hestehale om trak hende baglæns imod mig. Hun lod mig gøre det, sagde bare ”Ja, Ja” og jeg kunne på hende mærke at hun var tæt på. Så kom hun, med et dybt suk, og snak lidt sammen. Jeg ville trække mig ud, men hun hviskede ”Nej, Nej bliv i mig. Jeg vil mærke dig komme i mig”. Så fortsatte jeg, og kort efter skyllede orgasmen også gennem mig. Jeg sprøjtede min danske sperm, dybt ind i den smukke ukendte kvinde, og hun tog bare imod. Stønnede næsten mere end da hun selv kom, og så gled jeg ud af hende.
Hun vente sig om og sad nu igen på toilettet foran mig. Nu dog med helt blottet underliv, så jeg kunne se hendes smukke mørke fisse, og hvordan jeg dryppede ud af hende. Vi smilede til hinanden da hun lod en finger glide ind mellem sine skamlæber. Da hun løftede sin hånd op, så vi begge på den, og jeg kunne se mig selv på hendes fingertip. Så kyssede hun sin finger, ”Tab fordi du gik med” sagde hun. ”Tak fordi du tog mig med” svarede jeg. Så tørrede hun sig lidt inden hun bøjede sig ned for at samle sine trusser op.
Jeg tænkte at hun ville tage dem på, men det gjorde hun ikke. I stedet rejste hun sig og rettede sin nederdel til. ”Skal vi gå ud?”, spurgte hun.
”Ja det synes jeg” svarede jeg. Så rakte hun mig sine trusser ”Værsågod, de er til dig så du kan huske mig”. Jeg tog den og hviskede ”Tak”, stak dem i bukselommen.
Så gik vi ud i den lille mellemgang. ”Bliv her i to minutter. Så opdager vagten ikke noget” sagde hun med et lille grin. Det tænkte jeg var en god ide. Så efter hun var gået stod jeg stille og ventede lidt. Efter to minutter åbnede jeg døren og gik ud, tænkte at jeg ville finde hende i det første rum med Picasso. Der stod nu to tre ældre par og kiggede, men hun var intet sted at se. Jeg gik videre til det næste rum, som var helt tomt. Hun var væk, hendes navn kendte jeg ikke, end ikke hendes nationalitet. Det eneste jeg havde af hende var hendes duft, hendes trusser i min lomme og et skønt minde.
Jeg vil være ærlig og fortælle at jeg ikke så lang tid efter forlod The Met. På en eller anden måde kunne jeg ikke rigtig koncentrere mig om kunst længere. Havde mere brug for en øl et sted på upper east side. Da jeg kom ud i solen, stod jeg lidt, og der på den anden side af pladsen tror jeg at jeg så hende igen. Hun gik væk, modsat min retning sammen med en mand og hvad der lignede to mindre børn, jeg kunne ikke lade være med at smile lidt.
Erotiske noveller skrevet af Leg og Lyst