CuriousCurious(30-08-2025 18:08)
Der er mennesker, der kaster dig ned i den dybeste afgrund ... og der er forfattere, der får dig til at rejse dig og brænde som solen selv…
Hun var så sensuel ...
Ildfuld som en vulkan,
lidenskabelig som sommeren,
følsom som en blomst
Og lige så romantisk som månen.
Hun mødte en mand ...
Han tryllebandt hende med den måde, han så på hende; med begær i øjnene.
Han erobrede hendes hjerte og måden han elskede med hende, fik hende til at røre himlen.
Han fik hende til at føle sig så fri og den nat brændte hun, som en Føniks i egen ild.
Hun ventede på han kom igen …
Først bare en nat og sidenhen måneder der hobede sig op…
Hun ville have ham, igen …
Hun brændte af begær og lidenskab for ham…
For løftet om et næste møde…
Et løfte der kun forblev ord.
Tomme ord, der blev glemt med tiden.
Hendes øjne blev slørede…
De fyldtes med tårer og mistede deres gnist.
Ilden der brændte i hendes krop…
Lidt efter lidt forsvandt den, kvalt af hendes elskedes ligegyldighed.
Stilheden i hans ord,
tomheden han efterlod i hendes sjæl og i hendes hjerte, der sank ned i ensomhed…
Med en sorg i hendes blik,
med den sorte blonde hun altid bar,
ventede hun, på at han skulle vende tilbage, på en perfekt nat…
Men han… kom aldrig tilbage.
Efter uger... måneder …
Søgte hun tilflugt, for den lidenskabelige sjæl, den brændende hud og kroppens sult.
Hun fandt den, i erotisk poesi, men det tilfredsstillede hende ikke …
Indtil noget uventet skete, noget hun aldrig have forestillet sig…
Noget der fik hendes øjne til at skinne igen,
noget der fik hendes bryst til at brænde af lidenskab,
noget der ikke kun rørte hendes hjerte, men også vækkede hendes sjæl...
Hun fandt en lidenskabelig elsker af breve... som ikke kun fængslede hende, fra første øjeblik hun læste ham, men som fik hende til at føle de kærtegn og kys hun hungrede efter.
Længslen han bærer i sine vers, fik hende til at røre himlen med et suk, udstødt fra dybet i hendes bryst.
Hun smilede igen...
Hun bar den sorte blonde igen...
Og viste den til digteren, så han kunne gribe bogstaverne på hendes hud og udødeliggøre hende med sine ord.
Det siges, at der er nætter, hvor månen rødmer...
Når hun skinner ind gennem vinduet og ser, hvordan digteren spinder elskov med sine breve...
Til kvinden med den sorte blonde og de strålende øjne...