Mandagen forløber uden nye problemer i skolen, men jeg lægger mærke til at flere af Steph-pigerne kigger på mig som om jeg var et eller andet mega ulækkert der lige var krøbet op af lokummet. Det foruroliger mig en smule. Har de noget nyt under opsejling?
Efter skole tager jeg direkte ned i firmaet for at få begyndt på arbejdet. Jeg har meddelt mor og Ida at jeg ikke kommer til at være hjemme til aftensmad. Vi har aftalt at jeg skal arbejde på stedet tre eftermiddage om ugen, og jeg er faktisk ikke helt sikker på hvordan jeg skal få det til at gå op. Carsten overrasker mig ved at give mig en firma-laptop hvor jeg kan arbejde i en krypteret container. Det gør at jeg kan lave en masse ting i aftener og weekender. Vi aftaler at jeg arbejder på stedet 2-3 timer mandag og onsdag, og resten derhjemme. Det er faktisk lidt af en lettelse.
De har endda givet mig en arbejdsplads som er helt min egen. Da jeg får åbnet min nye arbejdsmail ser jeg at der ligger en besked fra John, om jeg vil kigge ind til ham kl. 17. Undrer lidt på hvad han vil mig mens jeg går igang med arbejdet.
Jeg er på hjørnekontoret 17 sharp. John beder mig lukke døren efter mig. Nå. Det må være mere alvorligt end først antaget.
"Hvordan går det Andreas, er du kommet godt i gang?"
"Ja, det går fint. Det var fedt at I ville give mig en laptop. Det gør det meget mere fleksibelt."
"Ja, vi skulle jo nødig holde dig væk fra Anja!"
Jeg rødmer næsten, og kan ikke rigtig finde på noget passende at svare.
"Nå, men det var egentlig noget andet jeg ville snakke med dig om. Jeg havde møde med Christian her den anden dag. Du husker ham godt, ikke? Ham der var far til en dreng i din klasse."
"Jo, jeg husker ham."
"Han nævnte at der var lidt problemer på den private front, og mente at det havde noget med dig at gøre. Så jeg ville lige høre om du havde nogen ide om hvad det var? Ja, mest fordi det jo altid er godt at vide noget om vores samarbejdspartnere."
Johns tonefald er som altid rundt og udglattende, men jeg fornemmer en jernnæve et sted inde bag alt fløjlet. Mit udfald mod rektor er altså nået rundt og rammer mig selv i nakken nu. Jeg må prøve at improvisere mig frem.
"Sagde han noget om hvordan?"
"Ikke noget videre. Hans formulering var noget i retning af at du havde skaffet ham problemer på halsen med ´damen´ som han kalder hende."
"Det kan godt ske. Sagen er at ´damen´ faktisk er rektor på vores gymnasium. Jeg genkendte hende ikke helt i mandags, men det er gået op for mig bagefter."
"Det var pokkers." John ser faktisk lidt overrasket ud.
"Ja, det kom også lidt bag på mig."
"Og du har haft noget med rektor at gøre i løbet af ugen?" Hans tonefald er stadig imødekommende, men han betragter mig intenst. Jeg tænker at en rutineret direktør nok har en særdeles veludviklet løgnedetektor. Måske er det en dårlig ide at snakke udenom. På den anden side vil jeg gøre en del for at han ikke skal hitte ud af det der med sexvideoen. For slet ikke at tale om Anjas deepfake.
"Ja.. altså, der har været lidt problemer med nogle klikedannelser på gymnasiet. Nogle forskellige personer bliver.. ja, mobbet. Blandt andet Anja og mig." Han spærrer øjnene op.
"Mobbet? Hvordan det?"
"Arh du ved, det sædvanlige. Nedladende kommentarer, opslag på sociale medier og den slags. Mange af os er ved at være trætte af det. Og nu er det altså eskaleret så meget at rektor er blevet trukket ind i det."
"Og Christians dreng? Var det Alexander han hed?"
"Ja. Han er en slags leder for en af de her kliker. Jeg var kaldt ind til et møde med rektor og nogle andre her i løbet af ugen. Vi syntes måske ikke at hun tog problemet så alvorligt som man kunne have forventet. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på om det havde noget at gøre med hendes forhold til Christian. Efter mødet snakkede vi kort sammen på tomandshånd, og jeg kom måske til at antyde det lidt."
"Antyde?"
"Ja, okay, jeg sagde at hun skulle passe på hvordan sagen kunne ses udefra hvis det nu kom frem at hun havde en intim relation til en af parternes forældre."
"Nå det sagde du alligevel?"
"Ja. Det var måske lidt overilet. Men.. jeg tror vi var flere som synes det var påfaldende." Jeg freestyler lidt, må bare håbe at det går. John tænker et par sekunder.
"I skal selvfølgelig først og fremmest tage vare på jer selv. Det er bare det at Innosight er noget vigtigere for os end vi er for dem. Så vi er nødt til at tage det lidt forsigtigt, ikke?"
"Jo, klart. Jeg beklager. Jeg skulle ikke have bragt det op."
"Nånå, det går nok endda." Jernnæven er tilbage i fløjshandsken. "Sagde du at Anja også var involveret?"
"Ja, hun er også en af dem de kører ret meget på. Men hun tager det i stiv arm. Hun er heldigvis en stærk pige."
"Hm, ja. Jeg tror måske at du har gjort hende stærkere. Har det noget at gøre med de ting hun var udsat for i folkeskolen?" Han ved det altså godt. Selvfølgelig.
"Jeg ved det jo kun fra Anja, men jeg har indtryk af at der er nogle.. personsammenfald." Der er et eller andet ved at stå i direktørens kontor som får mig til at tale i det der latterlige kancellisprog. John nikker tænksomt.
"Det går nok, skal du se. Jeg er tilfældigvis på god fod med bestyrelsesformanden i Innosight. Jeg tror måske at jeg vil vende sagen med ham."
Det giver et lille sug i maven på mig. Jeg bliver totalt freaket ud over at vores små gymnasieproblemer pludselig skal være et emne på direktionsniveau.
"Tror du ikke det kunne give større problemer? Jeg mener, for firmaet?" Eller for os. Jeg er overhovedet ikke tryg ved at John også begynder at blande sig.
John kigger pludselig på mig med en alvorlig mine som jeg ikke rigtig har set på ham før.
"Andreas, når I en dag selv får børn vil du opdage at uanset hvilket job du har, og hvor meget du går op i det, så er der ikke noget der er vigtigere end dine egne børns velbefindende."
Jeg glipper en gang med øjnene. Mit billede af John som en lidt fjern og fraværende far begynder at ændre sig.
"Desuden er Bernt er en fin fyr, og han skal nok håndtere det fornuftigt. Han har selv en datter med sunde kvindelige former, så han ved udemærket godt hvordan de her ting kan være."
"Ja, okay. Jeg vil bare nødig være.. altså, skyld i hvis det går dårligt for firmaet."
"Det skal du ikke tænke over Andreas. Overlad bare det til mig. I sidste ende er ansvaret alligevel mit."
Jeg fornemmer at det er en udgangsreplik. Efter et par intetsigende fraser til afsked går jeg tilbage til min plads og forsøger at komme igang med arbejdet. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jo mere jeg vender og drejer det, jo mere får jeg medlidenhed med John, som oprigtigt bekymrer sig om sin datter. Men som ikke kan gøre andet end at trække i sit professionelle old-boys netværk. Det kan sikkert løse mange problemer, men nok ikke lige det her. Gad vide om vi får nye problemer ud af det? Jeg tvivler faktisk, tror næppe at det overhovedet når frem til Alexander.
En anden ting der pludselig slår mig er at John tog det som en selvfølge at Anja og jeg ville få børn sammen en dag. Og at jeg overhovedet ikke studsede over det i situationen. Jeg må virkelig være forelsket. Tanken giver mig i det mindste lidt styrke.
Tirsdag formiddag i frikvarteret kommer Stephanie pludselig hen til mig med en stram og sur mine på. Jeg får simpelthen opmærksomhed fra selveste dronningen nu. Det kan umuligt være et godt tegn.
"Andreas, jeg har noget du skal se!" siger hun uden videre indledning.
"Jaså." svarer jeg afmålt, føler mig helt akavet og ved siden af i den her situation. Måske til dels fordi hendes mimik og kropssprog udstråler et ubehag ved overhovedet at være i nærheden af mig.
Hun holder sin telefon frem foran mig og starter en video. De første sekunder er lidt rystede, og jeg har svært ved at orientere mig i det. Så falder det pludselig i hak, ligesom når man kigger på et fikserbillede, og mine øjne svulmer op i vantro mens jeg kigger.
Videoen er taget ind af vinduet i siden af sommerhusets stue. Man ser ryggen og nakken af mig, og bagved Anjas svulmende bagdel over sofaryggen. Som videoen skrider frem kan man fornemme hendes bevægelser, og ophidselse. Selvom man ikke ser det direkte, er det tydeligt nok hvad vi foretager os. Jeg stivner i hele kroppen. Så tager jeg mig sammen, begynder at tale mens videoen stadig kører.
"Det der er taget på privat grund, uden samtykke, og det er endda af intim karakter. Det er hamrende ulovligt! Du bryder loven ved at have det på din telefon. Hvis du også deler eller lægger det op nogen steder, kommer der nye paragraffer i spil. Du skal slette det, lige nu! Ellers bliver det værst for dig selv."
"Fis med dig makker! Vi har ikke delt det med nogen endnu, men det ryger på nettet lige om snart hvis ikke I to holder op med at bagtale os!"
"Vi?"
"Ja, vi! Vi er mange som er trætte af jer. Det rager ikke dig hvem vi er."
"Vi bagtaler ikke nogen. I har selv lagt den anden video op. Og lærerne ved udemærket godt hvem I er, og hvad I har gang i."
"I deepfakede Astrid og Alexander! Hun har det stadigvæk mega dårligt over det. Og ham fyren fra politiet har også været efter hende."
"Vi har ikke noget med den deepfake at gøre." Jeg er lige ved at glemme at sige det. "Og Astrid afslørede praktisk talt sig selv da vi havde møde med rektor i sidste uge. Hvis hun virkelig er så dårlig over det, så skulle hun måske ikke have givet jer de videoer i første omgang. Har I haft denne her liggende hele tiden? Er det derfor der står Stay Tuned i slutningen af den første?"
"Vi ville lige se tiden an. Men I tvinger os snart til at slippe den."
"Vi tvinger jer ikke til en skid. De ting der kører har I selv sat i gang. Vi kan ikke gøre noget for at stoppe dem."
"I kan sige til lærerne at I tog fejl! At det ikke har noget med os at gøre."
"Enormt troværdigt, ikke?"
"I skal!"
"Hør her Stephanie, en ting jeg kan sige dig er, at hvis den der kommer på nettet så klapper vi til. Så fortæller vi hvad vi rent faktisk ved, og ikke har fortalt endnu. Og så ryger I på røven. Det er hamrende ulovligt det der. Og politiet skal nok finde frem til det når først de ved hvor de skal kigge."
"Du er sgu så fuld af pis! Alexander ødelagde fandme sin harddisk her i weekenden fordi du havde fyldt ham med dit paranoide lort!"
"Aha. Så det var altså ham?" Jeg må anstrenge mig for ikke at grine.
"Det rager ikke dig! Det her skal stoppe nu. Ikke flere deepfakes. Ikke mere politi. Ellers slipper vi den her. Og du kommer til at få nogen på hovedet."
"Og du ryger i spjældet. Deling af ulovligt materiale, og trusler om vold oveni."
"Det er bare en oplysning. Jeg prøver at holde Alexander tilbage, men det er sgu ikke nemt lige nu."
"Ja det er godt med dig. Jeg mener hvad jeg sagde. Det bliver værst for jer selv!"
"Farvel, Andreas." Hun siger det med en overdreven teatralsk stemmeføring, drejer om på hælen og går. Jeg står ubeslutsom tilbage, har lyst til at få det sidste ord, men det er for kikset at tale til hendes ryg.
Jeg begynder at gå, langsomt, hele min krop er anspændt og dirrende. Jeg bliver nødt til at fortælle det til Anja, det er klart. Men jeg er bange for hvordan hun vil tage det. Og hvordan folk vil se på os hvis den video faktisk kommer ud. Ikke bare i skolen, men også Anjas forældre, deres forhold til den anden familie, de mindreårige piger der sikkert ikke forstår hvad de har sat i gang. Alle de mennesker vil blive involverede. Det er fandme uhyggeligt at tænke på.
Min tunge tankerække bliver afbrudt da jeg ser Heidi komme hen imod mig, ligesom målrettet, og med et lille smil.
"Hej Andreas."
"Hejsa."
"Hvad var det med Stephanie lige før?"
"Arh, hun skulle bare lige give mig en morgensviner."
"Er der stadig ondt blod mellem jer?"
"Jeg ved sgu ikke hvad der er. Jeg ville bare helst være fri for at have noget med dem at gøre. Men de har åbenbart behov for at køre på os, jeg ved fandme ikke hvorfor."
"Nej, jeg synes også det er for meget med dem. Nå, men jeg har noget til dig." Hun rækker ned i sin taske og fisker en flaske op. Det er sådan en fin belgisk øl på trekvart liter med korkprop og det hele, næsten som en vinflaske. Hun rækker den til mig.
"Her, den er til dig."
"Øøh, tak, hvad er det?"
"Det er en belgisk wit, ret frugtagtig, men med en meget fint balanceret bitterhed oveni."
"Hvorfor skal jeg have den?"
"Fordi du fortjener det." siger hun med et lille koket smil, drejer om på hælen og går sin vej. Jeg ser måbende efter hende. Den spinkle krop bevæger sig ligesom mere katteagtigt, hoftebevidst, og det er også som om hun kaster en smule med det glatte kommunefarvede hår. Min snak med Bjarne i fredags har åbenbart haft konsekvenser. Det må have været godt. Hun må næsten være kommet, siden hun synes jeg skal have den her øl. Kommet godt og grundigt. Jeg prøver at forestille mig Heidi nøgen, stakåndet, i de frådende sansers vold. Billedet har svært ved at komme frem på nethinden, men det er så meget mere frækt da det endelig viser sig. Jeg putter belgieren ned i tasken og finder klasselokalet til næste time.
Hele resten af dagen har jeg svært ved at koncentrere mig om undervisningen. Tankerne om den der video, og Anja, og hvad der kan ske, bliver ved med at køre rundt i hovedet på mig. Ind imellem rækker jeg ned i tasken og mærker på flasken fra Heidi og Bjarne. Det trøster mig en smule. Vi har også vores folk. Men jeg tvivler på at det hjælper noget.
Jeg har fri klokken tre. Ved udgangen passer jeg Anja op. Vi kysser og krammer flygtigt. Jeg har vilde sommerfugle i maven, ved at jeg er nødt til at rykke på sagen nu.
"Skal du ned og træne idag?" spørger jeg.
"Ja, det skal du vel også?"
"Klokken fem?"
"Som sædvanlig, ja."
"Så har vi næsten to timer."
"Til hvad?"
"Vi kunne tage hjem til mig."
"Og bolle?"
"For eksempel."
"Er min lækre elsker gejl?"
"Han har ikke fået noget siden søndag aften."
"Stakkels ham!" griner Anja, og vi kravler begge to op på cyklerne. Man kan høre flasken klirre mod min laptop i tasken.
"Hvad har du i tasken?" spørger Anja.
"En eller anden fin belgisk øl, som Heidi synes jeg skulle have."
"Nå, du har også fået en?"
"Også dig?"
"Ja. Heidi og Bjarne har vist haft en god weekend."
"Har I talt om det, da?"
"Ja, lidt. Hun siger at hun var nervøs i starten og havde svært ved ligesom at være i det. Men at Bjarne var forsigtig og tålmodig, fordi han havde talt med dig. Og til sidst åbnede det sig ligesom op for hende, og nu kan hun slet ikke få nok af det."
"Så de skal også hjem og bolle nu?"
"Det vil jeg faktisk tro. Du har simpelthen gjort en god gerning, Andreas."
"Det må man da håbe."
"Det er jeg sikker på. Jeg kan nemlig heller ikke få nok!"
Vi er fremme ved rækkehuset. Der er ingen andre hjemme endnu, og vi går direkte op på mit værelse.
Anja trækker uden videre kjolen over hovedet, og vender sig imod mig så jeg kan åbne hendes BH mens hun skræller trusserne af. Hendes åndedræt er allerede hektisk. Jeg tager min t-shirt af mens hun åbner mine bukser, trækker dem ned sammen med boxershortsene, kilder mig mellem benene indtil mit lem strutter i vejret. Hun finder et kondom, ruller det på, og skubber mig blidt bagud mod sengen.
"Sæt dig!"
Jeg sætter mig på sengekanten, og hun sætter sig overskrævs på mig med det samme.
"Skal jeg ikke varme dig op?"
"Jeg har været våd i trusserne lige siden du foreslog at vi tog hjem til dig!"
Hun sænker sig ned over mig, fører mig op i sig. Mine hænder glider over hendes balder, understøtter hende. En brystvorte stivner mellem mine læber. Anja sukker svagt, rokker forsigtigt frem og tilbage.
"Sådan, ja." hvisker hun i mit øre. Det kilder. Så flytter hun hovedet bagud, ser mig i øjnene.
"Nå, hvad er det så?"
"Hvad mener du?"
"Der er noget du vil fortælle mig."
"Det havde du regnet ud?"
"Andreas, du har mange gode egenskaber, men professionel pokerspiller bliver du aldrig."
Hun trykker sig lidt længere ned, så jeg kommer godt i bund. Jeg krammer hendes balder hårdt, og tager mod til mig.
"Steph-kliken har en ny video."
"Hvad? Hvordan kan de have det?"
"Jeg går ud fra at tvillingerne også har taget den." Jeg lader tungen spille mod brystvorten, som for at tage brodden af det som nu er på vej.
"Altså nede på stranden?"
"Nej, oppe ved huset. Igennem et af stuevinduerne."
"WHAT?!" Hendes rokkende bevægelse går i stå. Jeg stopper med at slikke brystvorten, kan mærke at det er forkert lige nu.
"Ja, de gjorde det sgu."
"Hvad viser den?"
"Hvad tror du? Hvad lavede vi i stuen efter vi kom hjem fra stranden?"
Jeg mærker hende stivne i hele kroppen.
"Det er løgn. Sig det er løgn, Andreas."
"Nej, det er rigtigt. Man ser mig fra ryggen mens jeg slikker dig i numsen. Og man kan tydeligt se hvor godt du har det." Jeg prøver på at få et eller andet positivt frem, men det er helt omsonst. Anja begynder at skælve over hele kroppen, hendes stemme knækker som om hun er på grådens rand. Jeg lader hænderne glide fra hendes balder op over ryggen, omfavner og krammer hende tæt.
"Andreas, jeg.. jeg kan simpelthen ikke klare hvis den video kommer ud. At.. at de overhovedet har set den."
"Den er ikke ude endnu. Men selveste Stephanie stod og truede mig med den her i formiddags."
"Truede? Hvad vil de have?"
"Det er lidt svært at sige. De vil have det til at stoppe. Lærerne taler jo med alle mulige om de her videoer, og de tror at vi på en eller anden måde orkestrerer det, og bare kan stoppe det hvis vi vil."
"Men.. det kan vi jo ikke?" Anjas stemme skælver stadig, og hendes krop er helt stiv, og lammet.
"Nej. Jeg sagde til Stephanie at vi kommer efter dem for fulde gardiner hvis de slipper den. Det var det eneste kort jeg havde at spille. Vi ved jo hvor de har det fra."
"Eva!". Anja siger det som om det pludselig var gået op for hende. Og hun trykker sig hårdt ned over mig igen.
"Nu kan det fandeme snart være nok med den fucking bitch!"
Jeg fornemmer en vrede vælde op i hende, og hun begynder at ride mig hårdt, aggresivt. Lidt ligesom i søndags. Hun knurrer lavmælt, vredt, vrider sig frem og tilbage på min pik, stønner i en mærkelig blanding af lyst og arrigskab. Jeg kan ikke holde til det i mere end to minutter, så kommer jeg heftigt. Hun rejser sig med det samme, er ikke kommet, men det er som om seancen har givet hende en form for anspændt, beslutsom energi. Hun begynder at klæde sig på.
"Skal jeg ikke.." begynder jeg.
"Nej! Jeg skal videre."
"Hvorhen?"
"Ned at snakke med Eva. Jeg tror hun er hjemme nu."
"Du kunne tekste hende?"
"Nix! Hun skal ikke have lov til at forberede sig." Men hun tager alligevel sin telefon frem, og begynder at taste.
"Så hvem skriver du til?"
"Simone. At jeg måske ikke når at komme til træning idag."
Jeg har en dårlig fornemmelse af det her. Anja er virkelig oppe at køre.
"Skal jeg ikke tage med?"
"Det behøver du ikke!" Det lyder næsten som en kommando.
"Men jeg vil gerne!" Jeg siger det hårdt, som en protest.
Anja ser på mig.
"Okay så. Det virker sikkert bedre hvis vi er to. Men det kan godt være du ikke når ud at træne til tiden."
"Fuck det!" siger jeg, og klæder mig lynhurtigt på.
Vi cykler ned til det sted hvor Eva bor, det er i et andet kvarter end Anjas, men stadig i den absolut pæne ende af byen. Villaen er stor og hvid. Anja ringer på klokken, trykker hårdt og vedvarende som om hun prøvede at presse den ind i muren. Det varer kun få sekunder før døren går op.
Eva har åbenbart været på vej ud at ride. Hun står foran os i ridebukser, en tætsiddende svedeundertrøje, og strømpesokker. Jeg kan ikke lade være med at registrere hvor lækker hun faktisk er. Stærke lår, brede hofter, flad mave og et par bryster som tydeligt runder undertrøjen, men stadig i en naturlig størrelse. Hendes lyse hår falder i bølger ned over skuldrene. Tanken om at hun skal ud at sidde overskrævs på en stor prustende hest, duve op og ned i vuggende bevægelser, måske styre den med lårene, er tæt ved at give mig jern på, selvom jeg næsten lige er kommet. Det burde ikke være svært for hende at finde en fyr der gider bolle hende ordentligt. Men lige nu virker hun perpleks og overrasket ved synet af os to.
"Hej Anja?" begynder hun usikkert. "Hvad.. er der?" Ikke en normal måde at indlede en samtale på, men det lyser ud af Anja at der er et eller andet.
"Ja hvad tror du?" hvæser Anja.
"Det ved jeg ikke?"
"Jo, det ved du udemærket godt! Skulle du ud at ride med Astrid nu?"
"Ikke lige med Astrid, nej. Vi har ikke set hende siden den der deepfake dukkede op."
"Og hvad tænker du egentlig om det?" Anja virker til at falde en smule ned, men jeg fornemmer det indestængte raseri bagved.
"Hvad mener du? Altså det er noget svineri, selvfølgelig.."
"Jeg mener hvad tænker du om din rolle i det? Har du en eller anden form for skyldfølelse, eller er du bare helt ligeglad?"
"Hvad fanden mener du med det!?" Eva virker oprigtigt rasende over spørgsmålet.
"Hold nu op Eva. Vi ved godt at det var dig der gav Astrid de videoer!"
"Hvad mener du? Jeg har ikke deepfaket noget."
"Nej, men deepfaken var lavet ovenpå den video du gav til Astrid, og som hun og hendes klike lagde ud på nettet!"
Eva glipper en gang med øjnene. "Hvad?"
Jeg har benyttet tiden til at finde Telegram-profilen frem. Uden at sige noget holder jeg telefonen op foran hende, og lader videoen køre. Hun taber underkæben.
"Det der ligger på.. Telegram?"
"Ja." siger jeg.
"Prøv ikke at bilde mig ind at du ikke vidste det!" Nu sprutter Anja nærmest af arrigskab. Men Eva virker helt stivfrossen.
"Hvor længe har det ligget der?"
"Siden starten af sidste uge." siger jeg, prøver at holde min stemme nogenlunde neutral.
"Shit." siger Eva bare.
"Er det alt hvad du har at sige!?" sprutter Anja videre.
"Har I anmeldt det?"
"Politiet og skolen ved godt at det eksisterer. Men vi har ikke fortalt hvor det kommer fra. Endnu." Jeg siger det sidste i et lidt truende tonefald.
"Og deepfaken blev lavet oven på den?"
"Ja. Har du ikke set den, da?"
"Nej. Astrid fortalte mig om det, men jeg lovede hende ikke at se den. Ikke at jeg havde lyst, heller. Men hør her, I har ikke tænkt jer at anmelde det, vel? Jeg mener, tænk på pigerne."
"Ja det er da godt at du kan skubbe dem foran dig, ellers havde vi fandme kommet efter dig for længe siden." hvæser Anja.
"Anja, hør her! Jeg vidste ikke at Astrid ville gøre det her. Jeg gav hende ikke lov til det. Jeg viste hende bare den video fordi jeg var så gal på dig efter i lørdags at jeg måtte snakke med nogen om det, og så var vi tilfældigvis ude at ride sammen søndag eftermiddag."
"Så nu er det pludselig min skyld!"
"Hold nu op Anja! Jeg er sgu ked af det her. Men du må stadig tænke på.."
"På de små uskyldige piger, ja. Men er de nu også så uskyldige? Det her er jo ikke den eneste video du har givet Astrid, vel?"
Eva stivner igen. "Nej.. er den anden også.. ude?"
"De truer med at offentliggøre den!"
"De?"
"Astrids klike. Du ved, dem som mobber Andreas og mig!"
"Det ved jeg ikke noget om. Astrid har ikke snakket med mig om det."
"Du lyver! Hvorfor skulle du overhovedet give hende de videoer? Du kunne have nøjedes med at vise dem."
"Hun sagde at.. at hun ville vise dem til nogen. Men ærligt, jeg havde ikke drømt om at hun kunne finde på det her. Og jeg ville aldrig have givet hende lov til det! Det er jo forfærdeligt hvis det kommer ud."
"Ja, det er det. Især for dine små søstre som sneg sig ind på vores grund, og filmede os i smug. Jeg kan til nød gå med til at det ikke var så smart af os at bolle ude i klitterne, men det andet her, det er simpelthen.."
"Jeg ved det godt, Anja! Men.. kan du forestille mig hvor akavet det var da jeg skulle prøve at forklare dem hvad det var der foregik på den anden video? Altså, jeg har jo ikke engang selv prøvet sådan noget. Jeg blev simpelthen så irriteret på jer, fordi.."
"Du skulle måske hellere have forklaret dem at det var totalt ulovligt det de foretog sig, og at de skulle have slettet de videoer lige med det samme! I stedet fik du dem til at dele med dig, og så begyndte du at sprede dem rundt!"
"Jeg blev først klar over det ved at de sendte dem til mig. Og jeg havde altså virkelig ikke forventet det her. Jeg skal fandme have fat i nakken på Astrid."
"Ja det skal du nok. Hvis den video kommer på nettet så fortæller vi alt hvad vi ved. Og så kommer både du og dine små søskende på røven, noget så.."
"Anja, det kan du ikke mene! Hvis I gør det så kommer alle til at høre om det. Vores forældre, alle vores venner, familien.."
"Du glemmer at nogle af os allerede ligger til offentligt skue."
"Ved dine forældre det?"
"Nej, men det er da rent held. Hele skolen snakker om det, lærerne prøver at finde ud af hvem det kommer fra, politi og SSP er også inde over."
Eva ser virkelig rystet ud.
"Hvad.. kan vi ikke gøre noget for at stoppe det?"
"Jo. Det er så heldigt at vores rektor boller med faren til en fyr som er en slags leder for en af de her kliker. Det er ham som vi tror har redigeret videoen og lagt den op. Så hun vil gerne holde lav profil. Men jeg kan simpelthen ikke have det hvis den anden kommer ud. Jeg har ikke lyst til at forklare dig hvorfor, men jeg kan ikke. Så trækker vi stikket!"
"Men hvad vil du have jeg skal gøre?"
"Tal med Astrid. Gør det klart for hende at hun skal sige fra, hvis hun ikke selv vil trækkes med ned i sølet."
Eva fatter sig.
"Du kan roligt regne med at jeg skal snakke med Astrid. Hold kæft, det her havde jeg sgu ikke troet om hende!"
"Hvor godt kender du hende egentlig?"
"Ikke godt nok, åbenbart. Men hør nu her, jeg tager over og snakker hende nu med det samme. Så må jeg ride en anden dag. Please, hold på hestene indtil jeg har talt med hende, ikke?"
"Okay så. Men hvis ikke.."
"Bare rolig! Jeg skal nok sørge for at den ikke slipper ud. Det må trods alt også være i Astrids interesse."
"Godt!" siger Anja. "Vi snakkes ved." Hun vender sig uden at tage afsked og begynder at gå. Jeg kan ikke gøre andet end at følge efter hende. Eva ser efter os, ligesom forundret, eller måske såret, så lukker hun døren og går ind.
"Tror du hun gør det?" spørger jeg.
"Hvis hun kan. Jeg tror faktisk at hun er ægte skræmt. Og det har hun også grund til."
Jeg ser på uret. Klokken er kun fire.
"Du kan stadig nå ned og træne."
"Måske." siger hun og ser intenst på mig. "Det kommer an på hvor hurtig du er."
"Hvad mener du?"
"Jeg skal gøres færdig. Lige nu. Det er lige så jeg dirrer."
Vi hopper på cyklerne, og kører hurtigt ned til Anja, det er tættest på. Vi stormer ind ad hoveddøren, og ned på hendes værelse i rask trav. Heldigvis er hendes mor ikke hjemme endnu. Så snart vi er inde på værelset omfavner Anja mig, og kysser lidenskabeligt. Jeg kan vitterligt mærke den dirrende ophidselse i hende. Efter at vi har kysset i et halvt minuts tid trækker hun hovedet tilbage, ser mig i øjnene og siger: "Kom så!"
Jeg hiver resolut kjolen over hendes hoved, rækker omkring hende for at åbne brystholderen, lader tungen spille mod brystvorterne, først den ene og så den anden, samtidig med at jeg krænger trusserne ned. Hun lægger sig på sengen mens jeg selv smider tøjet med hektiske, abrupte bevægelser. Hun ligger på siden og venter på mig. Hendes lyst er så umiddelbar og kontant at yderligere forspil virker overflødigt. Jeg lægger mig ved siden af hende, men omvendt, så jeg kan stikke hovedet ind mellem hendes ben. Jeg lader tungen spille omkring kønslæberne et øjeblik, det giver et sæt i hendes krop. Så bevæger jeg tungen længere ned, slikker hurtigt og intenst på mellemkødet, samtidig med at jeg lader to fingre glide op i hende. Da fingrene finder hendes gode sted flytter jeg tungen endnu længere omkring, begynder at slikke røvhullets åbning.
Hun slår armene omkring mig, krammer mig tæt imens jeg bearbejder hende. Jeg spiller hende hurtigt, hårdt, aggresivt, hun stønner og grynter, det bliver til små skrig, den store krop skælver ukontrolleret. Den første orgasme er dump, voldsom, men ikke definitiv. Min pik rejser sig lige op i fjæset på hende, hun tager den i munden, det kilder. Jeg løfter mig op, snapper et kondom fra skålen, hun ruller det på, og lægger sig fladt på ryggen. Jeg tager hende heftigt i missionærstillingen, ælter hendes balder alt hvad jeg kan. Hun kommer omkring mig i en langtrukken krampe, skriger sin forløsning ud. Jeg bliver ved med at støde i hende selvom jeg mærker spændingen forlade hende, hun lader en finger glide ned imellem mine balder, og godt op i røvhullet. En ildsøjle af lyst skyder igennem mig, jeg kommer med et spjæt og et brøl. Så ruller jeg af hende, og vi ligger forpustede og småsvedige ved siden af hinanden. Jeg skæver til uret. Tyve minutter i fem.
"Du kan stadig nå det."
"Mmm. To minutter endnu."
Vi omfavner hinanden, kysser og kæler varmt og intenst i et par minutter eller tre. Så hopper Anja ud af sengen, og begynder at finde sit træningstøj frem. Jeg finder min telefon, tekster Malthe at jeg kommer sent, men at vi kan mødes på stadion. Jeg når lige at komme i tøjet inden Anja rusher mig ud af døren.
"Det var en effektiv eftermiddag. Det er godt at jeg har verdens hurtigste og lækreste elsker!"
Erotiske noveller skrevet af Anonym